65.000 Android telefoner afsendes hver dag

Salget af Android-baserede mobiltelefoner har angiveligt overhalet salget af iPhones på det amerikanske marked.

65.000 Android telefoner afsendes hver dag

Ifølge Googles administrerende direktør Eric Schmidt, bliver der hver dag afsendt 65.000 smartphones med Android styresystemet. Det tyder på stærk vækst siden styresystemet blev lanceret tilbage i 2008.

Android er at finde på 34 forskellige enheder i 49 lande, med 65.000 solgte enheder kan man hurtigt regne ud at det er i omegnen af 2 millioner enheder på månedsbasis, og altså cirka 6 millioner i kvartalet.

Til sammenligning solgte konkurrenten Apple 8,75 millioner enheder i sidste kvartal.

Ifølge det amerikanske undersøgelsesinstitut NPD, har salget af Android-baserede smartphones, faktisk overgået salget af iPhones i USA i første kvartal i år.

NPD konkluderer at Android enheder står for 28 procent af salget, hvor iPhone tager 21 procent af kagen. RIM (Research in Motion) som står bag ved Blackberry, har stadigvæk føretrøjen på med 36 procent af det amrikanske smartphone marked.

Eric Scmidt er i hvert fald ganske selvsikker og udtaler at:

– “Det lader til at Android bliver enten den største eller andenstørste spiller på mobiltelefonimarkedet.”

Fortsættelse:

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte historien. 14/5/2010 pustede redaktionen nyt liv til historien med historien om HTC på charme offensiv – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.