Analytikere: Skuffende iPhone-salg
Et gigantisk overskud på 53 milliarder kroner på bare ét kvartal er ikke nok til at gøre investorerne glade.
Apple har ikke levet op til børsen Wall Streets forventinger, det viste kvartalsregnskabet, der blev præsenteret tirsdag aften dansk tid.
Salget af iPhone stiger stadigvæk, og pengene vælter ind – det til trods er væksten dog alligevel den laveste siden 2009. Men 26 millioner solgte iPhones, var omkring to millioner mindre end hvad analytikerne forventede. Det skriver Bloomberg.
Det forventes, at den kommende generation af iPhone vil booste salget igen, men Apple har varslet i regnskabet at resultaterne i indeværende kvartal vil ligge lavere end de tal, som netop er blevet offentliggjort. Det betød også aktien faldt med cirka fem procent i eftermarkedet.