Android-smartphones ramt af alvorlig Bluetooth-sårbarhed

Hackere kan stjæle personlige data fra din mobil på grund af en alvorlig sårbarhed i Bluetooth-teknologien. Undgå derfor at bruge Bluetooth mere end højst nødvendigt, lyder rådet fra sikkerhedsfirma.

Android-smartphones ramt af alvorlig Bluetooth-sårbarhed

Har du Bluetooth aktiveret på din Android-smartphone? Så bør du ikke bruge Bluetooth mere end højst nødvendigt.

Et alvorligt sikkerhedshul på Android-smartphones er nemlig blevet opdaget og offentliggjort af det tyske sikkerhedsfirma ERNW.

Hackere kan få adgang til dine data, uden du ved det

Sårbarheden betyder, at hackere i fysisk nærhed af dig kan køre skadelig kode på din smartphone, hvis du har en smartphone med Android 8.0 til Android 9.0, og hvis Bluetooth er aktiveret.

Sikkerhedsfirmaet betegner sårbarheden som kritisk, fordi hackere kun behøver telefonens såkaldte Bluetooth MAC-adresse for at gennemføre angrebet helt uden din viden.

Yderste konsekvens af sårbarheden er, at hackere får adgang til dine personlige data og potentielt kan bruge din enhed til at sprede malware – såkaldt Short-Distance Worms.

Læs også: Norsk politi advarer mod 5G-netværket

Brug ikke Bluetooth mere end højst nødvendigt

Sikkerhedsfirmaet kommer med to simple råd, hvis du være sikker på ikke at få stjålet personlige data på grund af den usikre Bluetooth-forbindelse, indtil din telefon modtager sikkerhedsopdateringen.

Undgå først og fremmest at aktivere Bluetooth mere end højst nødvendigt. Og hvis du bruger et Bluetooth-headset, bør du ifølge sikkerhedsfirmaet stoppe med det og i stedet bruge det medfølgende lydkabel for at undgå at have en aktiv Bluetooth-forbindelse. Derudover råder sikkerhedsfirmaet også til at gøre din telefon usynlig via Bluetooth-indstillingerne, så andre ikke kan finde den.

Læs også: Samsung er hurtigere med sikkerhedsopdatering end Google

Opdater straks din telefon – hvis du kan

På grund af sikkerhedsfejlens alvor anbefaler sikkerhedsfirmaet, at du straks installerer den seneste sikkerhedsopdatering på din Android-telefon. I februar-udgaven af Googles sikkerhedsopdateringer er sårbarheden nemlig rettet, så Android 10 ikke længere er sårbar – men det kræver altså, at du selv opdaterer telefonen – hvis du vel at mærke kan.

Mange Android-smartphones vil nemlig først få opdateringen om en eller flere måneder, og andre vil slet ikke få sikkerhedsopdateringen. Der vil enhederne umiddelbart forblive sårbare over for Bluetooth-angrebet. Ifølge sikkerhedsfirmaet kan Android-telefoner med ældre software end Android 8.0 nemlig også være sårbare.

Sikkerhedsfirmaet oplyser, at det på et senere tidspunkt vil offentliggøre en mere teknisk rapport, når sikkerhedsopdateringen er nået ud til flere forbrugerne.

Læs også: BlueBorne: Bluetooth-sårbarhed rammer 5,3 mia. enheder

Opfølgning af sagen

Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 20/12/2019 fik historien nye ben at gå på med en artikel omkring Apple tjener stadig langt mere på smartphonesKlik her for at læse artiklen.. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Smartphone..