ASUS lancerer Zenfone 7 den 26. august

Den 26. august står ASUS klar til at lancere nyeste model i deres smartphone-serie, Zenfone. Zenfone 7 kommer angiveligt i to udgaver og begge med masser af power og en forhåbentlig meget konkurrencedygtig pris.

ASUS lancerer Zenfone 7 den 26. august

Det er ikke længe siden ASUS lancerede deres bedste bud på en gaming-mobil, ROG Phone 3, og nu er tiden altså kommet til Zenfone-serien. Den 26. august er elektronikvirksomheden fra Taipei i Taiwan klar med Zenfone 7, som denne gang kommer i en Pro-udgave.

Læs også: Billigste pris på ASUS Zenfone 7

Hvor ROG Phone-serien er rettet mod mobilgamerne, så har Zenfone-serien en noget bredere målgruppe. Her får man nemlig nogle af markedet vildeste specifikationer til overkommelige penge. Zenfone 6 blev lanceret i maj 2019, hvor den bød på flagskibs-specifikationer til kun 4.399 kroner. Dermed var den en direkte konkurrent til 7 og ASUS Zenfone 6 fik 5,5 stjerner i vores test. Om en uge er ASUS klar med efterfølgeren.

Læs også: Billeder af ASUS og Lenovos gamingmobiler lækket

ASUS Zenfone 7 Pro?

Ikke nok med at der kommer en Zenfone 7, så skulle der ifølge rygterne også komme en Pro-model. Det er blevet utroligt moderne at bruge “Pro” som efternavne til mobiltelefoner, hvor det bruges som betegnelse for en topmodel i en serie. Her finder man som regel en større skærm, flere kameralinser og/eller hurtigere ydelse.

Og dette ser også ud til at være tilfældet med ASUS Zenfone 7-serien, hvor den normale udgave kommer med en Snapdragon 865 og Zenfone 7 Pro får Snapdragon 865+, som vi også finder i ROG Phone 3.

Kigger man nærmere på invitationen herunder, så afslører den også andet nyt om Zenfone 7, nemlig et firedobbelt kamera. Skal man tro rygterne, så fører ASUS deres “Fllip Camera” videre, hvilket fungerer således, at bagkameraet kan vippe, eller flippe om man vil, i en vinkel på 180 grader via en lille indbygget motor.

Se også: Find den bedste mobiltelefon til dig

ASUS Zenfone 7 vises frem den 26. august

Der er ikke meget mere vi ved om Zenfone 7 endnu, men det bliver spændende at se, hvad de byder ind med i næste uge. Det er altså den 26. august, hvor vi selvfølgelig står klar med alt hvad du skal vide om de nye mobiltelefoner fra ASUS.

Læs også: Afstemning: ASUS Zenfone 6, OnePlus 7 eller Xiaomi Redmi K20 Pro

Seneste nyt om emnet

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. d. 13/8/2020 dykkede vi igen ned i emnet med historien Microsofts Surface Duo kommer snart – med hamper pris – Artiklen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..