ASUS Zenfone 8 kommer i kraftfuld mini-udgave

Når ASUS Zenfone 8 bliver præsenteret den 12. maj, så er det med en kompakt-udgave, som ikke går ned på specifikationerne.

ASUS Zenfone 8 kommer i kraftfuld mini-udgave

ASUS har sendt invitationer ud til medier verden over (inklusiv os), hvor der inviteres til streamingevent den 12. maj. Her vil ASUS præsentere den næste serie af Zenfone 8-telefoner, hvor der forventet en mini-udgave med specifikationer om et flagskib.

ASUS har deres ROG-serier af telefoner med fokus på gaming og så har de deres serie af mobiltelefoner til et mere normalt brug, kaldet Zenfone-serien. Zenfone-serie er med årene blevet bedre og bedre, hvor deres seneste Zenfone 7 Pro desværre ramte lidt forkert med prisen. Nu er ASUS snart tilbage med en ny generation af Zenfone, hvor der er spændende nyheder.

Det kunne nemlig tyde på, at ASUS vil lancere en kompakt-mobil i Zenfone 8-serien, som ikke går ned på udstyr. I invitationen står der nemlig “Zenfone 8 – stor på ydelse, lille på størrelse”.

Se også: De bedste telefoner fra ASUS

Kompakt flagskib fra ASUS

Og det kunne jo altså tyde på, at der er en iPhone 12 Mini-konkurrent på vej fra ASUS. Om ASUS Zenfone 8-mini-telefonen bliver den eneste i serien vides ikke, men vi tror, at der kommer en stor og en lille model.

I invitationen at kan få et indtryk af, hvor lille den kommende Zenfone 8 er. Jeg har sammenlignet den med en række telefoner, og ingen af vores Android-telefoner på kontoret kan matche dens kompakte størrelse. Den passer mere en iPhone 12 Pro, dog smallere og en anelse højere. Til reference, så har en iPhone 12 Pro målene 146.7 x 71.5 x 7.4 millimeter, så det bliver altså en relativt kompakt mobiltelefon fra ASUS.

Når Android-telefoner går ned i størrelse, så er det som oftest på bekostning af ydelse og anden hardware som nedgraderes. Det virker dog ikke til at være tilfældet her.

Se også: Test af de nyeste telefoner

ASUS Zenfone 8 Mini lækket

Der har nemlig tidligere været lækket en ASUS Zenfone 8 Mini, som imponerer med hardware. Her er det fx en Snapdragon 888, 16 GB RAM, 120 Hz-skærm, 64 MP Sony-kamerasensor. I Geekbench har den fået en score på 1123 i single-core og 3681 i multi-core, hvilket matcher vores resultat fra test af Xiaomi Mi 11 og test af ASUS ROG Phone 5.

ASUS Zenfone 8-serien lanceres den 12. maj, hvor vi sidder klar med alle nyhederne. Frister en kompakt ASUS med high-end specifikationer?

Temaet er ikke slut

Temaet er stadig aktuelt. Lasse Olsen holdt fast i sin interesse i tematikken. 9/4/2021 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel omkring LG lover tre års opdateringer efter mobil-exit – Læs den her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.