De første billeder: Sådan ser Nothing Phone (1) ud
Nothing, startet af OnePlus-medstifter Carl Pei, er lige på trapperne med lanceringen af deres første smartphone. Inden lanceringen i næste måned får vi nu lov at se noget af designet på telefonen, som skal skille sig ud med en gennemsigtig bagside.
Et anderledes design?
Det var i forvejen blevet afsløret af Nothing, at deres Phone (1) ville få en gennemsigtig bagside. Et lignende gennemsigtigt design så man også i deres første produkt, høretelefonerne Ear (1). Vi har dog ventet spændt på, hvordan Nothing-smartphonen vil se ud, hvis man skal kunne se gennem dens bagside – og nu har vi altså fået mulighed for det.
Nothing for forud for lanceringen fremvist et billede af Nothing Phone (1), hvor man kan se hele bagsidens design.
Her kan man se den spolen ti trådløs opladning – og derudover ikke så meget andet, da det er gemt bag små covers. En smule undervældende, hvis du spørger os. Det kunne dog tyde på, at der rundt om kamera, spole og et par andre steder sidder selvlysende streger. Nothing fortæller, at Phone (1) er fremstillet af bevidst udvalgte materialer. Vi tror ikke papegøjen medfølger i købet.
Hvad synes du? Skiller den sig nok ud?
Specifikationer på Nothing Phone (1)
Baseret på tidligere rygter skulle Nothing phone (1) debutere med Qualcomms Snapdragon 7 Gen 1-chipsæt og 45W hurtig opladning. Softwaren vil være med Nothings egen brugerflade, baseret på Android 12.
Læs også: Nothing Phone (1) understøtter 45W opladning
Lancering af Nothing Phone (1)
Lanceringen af Nothing Phone (1) kommer til at ske den 12. juli klokken 17:00 dansk tid. Vi følger selvfølgelig med i eventet og giver jer nyhederne derfra.
Se også: Nothing (1) lanceringsevent planlagt til den 12. juli