Nothings Android-launcher lander i Play Butik

Nothing, der er en ny producent af Android-telefoner, giver en forsmag på deres kommende smartphone, ved at frigive deres launcher i Play Butik.

Nothings Android-launcher lander i Play Butik

Nothing, der for de fleste endnu er et ukendt mærke, vil til sommer lancere deres første smartphone. Bag Nothing står Carl Pei, der bedst er kendt som manden bag OnePlus, som forlod virksomheden i 2020. Der er masser af hype omkring Nothing-smartphonen, som alle med en Android-telefon nu kan få en lille forsmag på.

Læs også: Nothings Carl Pei antyder første mobiltelefon – OnePlus forfra?

En startskærm fra Nothing

Som lovet på deres præsentation tidligere i år, har Nothing netop frigivet en startskærm/launcher til Android-telefoner i Googles appbutik, Play Butik.

Nothing Launcher, der i øjeblikket er i betaversion, ligner meget en typisk simpel Android-startskærm. Den indeholder et sæt standard cirkulære app-ikoner og et enkelt brugerdefineret tapet.

For dem, der kan lide at bruge widgets, leveres launcheren med to, et ur og en vejr-widget. Begge har den samme punktmatrixtypografi som Nothing’s branding, og begge kan fås med en klar eller sort baggrund.

Nothing
Sådan ser den nye Nothing-launcher ud.

Launcheren indeholder også en interessant funktion kaldet Max Icons and Max Folders. Du kan trykke og holde på et ikon eller en app-mappe på hjemmeskærmen og klikke på en knap for at gøre det i superstørrelse. Dette får ikonet eller mappen til at gå fra en størrelse på 1×1 til 3×3.

Nothing fortæller, at launcheren vil være tilgængelig på Samsung Galaxy S21 og S22-serien, Google Pixel 5 og Google Pixel 6-serien, mens OnePlus-understøttelse kommer senere. Den burde dog virke på alle nyere Android-telefoner.

Nothing-smartphone kommer til sommer

Nothing Phone (1), smartphonen fra Nothing, lanceres senere i år. Her kan vi se frem til en iPhone-konkurrent, hvor der er fokus på simpel brug, en flydende brugerflade, flot design og ikke mindst en lang holdbarhed. Prisen? Den kender vi ikke noget til endun, men at vurdere ud fra Nothings første produkt, Ear (1)-høretelefonerne, bliver prisen meget konkurrencedygtig.

Læs også: Qualcomm og Nothing indgår samarbejde