Denne Galaxy S21 har overlevet 13 dage i vand
En Youtuber har sat gang i en ganske underlige, og samtidig spændende, test af Samsung Galaxy S21. Han har sat sig for at undersøge, hvor længe hans nyindkøbte Samsung Galaxy S21 kan holde til at stå nedsunket i vand i et akvarie. Det har han livestreamet de sidste 13 dage på Youtube, og indtil videre virker telefonen stadig – og den er stadig i akvariet.
Samsung Galaxy S21 kommer med en ret almindelig IP68-certicering, som også mange andre telefoner bærer rundt på. Alligevel så opleves der forskel på, hvor længe de kan holde til både vand og støv. Og i stedet for at lave en typisk test af Galaxy S21, som så mange andre har gjort, så har han smidt den i et akvarie og sat en timer på.
Læs også: Droptest: Samsung Galaxy S21 Ultra vs iPhone 12 Max
For at sørge for at telefonen ikke løber tør for strøm, så har han tapet en trådløs oplader fast på bagsiden. Det lyder som et farligt eksperiment, men indtil videre går det altså over al forventning. Men det betyder ikke, at der ikke begynder at melde sig problemer – hvilket også er forventeligt. Herunder kan du se hans livestream:
Problemer begynder at dukke op
I tiden efter eksperimentet startede er han kommet med tre opdateringer. Indtil videre har telefonen klaget over, at den har opdaget fugt (surprise), hvilket skete efter 117 timer og 53 minutter. Herefter virkede skærmen ikke. Der blev trykket lidt på dens knapper og derefter virkede den fint igen.
Senest opdatering melder, at efter 241 timer og 10 minutter er lyden fra højtalerne lav og lyder ringe. Overordnet ret imponerende tiden taget i betragtning. Eksperimentet fortsætter, så nu ved du hvad du skal bruge dine aftener på.
Er du blevet fristet af en Samsung Galaxy S21, så finder du den billigste pris herunder.
De bedste priser på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB
Opdateret 22/11 2024
Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB udbydes af 14 udbydere. Du kan spare op til 4.477,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB