Fairphone 5: Reparationsvenlig smartphone med 8 års opdateringer

Fairphone 5 er spec-mæssigt en god opgradering i forhold til version 4 og den får Android-opdateringer i 8 år.

Fairphone 5: Reparationsvenlig smartphone med 8 års opdateringer

Den hollandske virksomhed Fairphone har lanceret sin nyeste smartphone, Fairphone 5, der må beskrives som et betydeligt spring fremad for Fairphone.

Udover sit fokus på bæredygtighed i produktionen er funktioner og specifikationer også blevet forbedret – 8 års opdateringer er markedets bedste, bedre end selv hos Apples iPhone.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Slankere, lettere og mere robust Fairphone 5

Fairphone 5 har fået en slankere og lettere formfaktor sammenlignet med dens forgængere, og den kan prale af forbedret støv- og vandmodstand.

Det er med andre ord blevet en mere moderne udseende mobil, som Fairphone sender på gaden med model 5.

Se også: Hvordan får man mest for sin brugte mobil?

Brugerflade, kamera, skærm, batteri

Med 8 GB hukommelse og 256 GB lagerplads, der kan udvides med microSD-kort, kører Fairphone 5 på en bloatware-fri Android 13.

Der sidder et Qualcomm QCM6490-chipsæt i telefonen. Det tilbyder 5G- og WiFi6E-forbindelse og understøtter også avancerede kamerafunktioner og indlejrede AI-muligheder.

Et tredobbelt 50-megapixel kamerasystem, udstyret med Sony billedsensorer, burde gøre Fairphone 5 i stand til at tage gode billeder, selv i omgivelser med svagt lys.

Hovedkameraet har autofokus og optisk billedstabilisering.

Skærmen er 6,4 tommer stor med fuld HD-opløsning og er af typen OLED. Den har 90 Hz opdateringsfrekvens, der dog nok hverken vil gøre fra eller til.

Batteriet er på 4.200 mAh og kan let tages ud ved at fjerne bagcoveret og det har også hurtigopladning. Eco-Charge-tilstanden giver mulighed for at forlænge batteriets levetid efter behov.

Se også: Køb brugt iPhone

Skift op til 10 dele blot med en skruetrækker

Fairphone 5 giver bevidste forbrugere mulighed for at træffe et valg med minimal miljøpåvirkning og tilbyder en længere softwaresupport og et modulært design.

Med en enkelt stjerneskruetrækker kan brugerne udskifte 10 af telefonens komponenter, herunder kamera, skærm, batteri og opladningsport, hvis de ikke fungerer korrekt.

Se også: Brugervenlige telefoner

5 store Android-opdateringer over de næste 8 år

Fairphone 5 understøttes af en 5-års garanti og et løfte om mindst 5 opdateringer af Android-operativsystemet, hvilket sikrer en fuldt opdateret enhed indtil mindst 2031.

Telefonen har Android 13 fra start, så man får altså Android 18 som sidste opdatering.

Ved at tilbyde så omfattende softwaresupport kan forbrugerne bruge deres telefoner i næsten dobbelt så lang tid, hvilket reducerer enhedens miljømæssige fodaftryk med 50 procent sammenlignet med standardsmartphones, der ofte udskiftes efter blot 2-3 år, i følge Fairphone.

Se også: Hvilke telefoner opdateres i længst tid?

Bæredygtige materialer og etisk produktion

Fairphone 5 er baseret på bæredygtige materialer og etisk produktion. Næsten 70 procent af de 14 fokusmaterialer i enheden er enten genanvendt eller kommer fra kooperative miner, der prioriterer etisk og fair praksis. Disse materialer omfatter Wolfram, Fair lithium og Fairtrade-guld. Derudover genanvendes aluminium, tin, nikkel, zink, kobber, magnesium, indium, sjældne metaller og plastik.

Batteriet i Fairphone 5 indeholder etisk fremstillet litium og guld. Dette initiativ gavner minearbejderne og forsyningskæden ved at lægge vægt på de enkelte minearbejderes trivsel og sikre en “leveløn”, der er højere end mindstelønnen i deres respektive lande.

Ligesom Fairphone 4 er Fairphone 5 e-affaldsneutral, hvilket betyder, at virksomheden kompenserer for enhedens produktionspåvirkning ved at genbruge en tilsvarende mængde e-affald eller hjælpe med genbrug og reparation af enheder for at give dem nyt liv andre steder.

Se også: Billig pris på Fairphone 4

Tilgængelighed og pris

Fairphone 5 vil være tilgængelig i Norden fra den 16. oktober og den vejledende pris ligger på 699 euro. Prisen i danske kroner vil formentlig ligge på 4.999 kroner for 128 GB versionen.

De bedste priser på Fairphone 4 (bæredygtig mobil) 256 GB

Opdateret 08/5 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
3.847,-
3.847,-
Dustinhome.dk
Mindstepris
4.045,-
4.045,-
Inphone.dk
Mindstepris
4.450,-
4.450,-

Fairphone 4 (bæredygtig mobil) 256 GB udbydes af 10 udbydere. Du kan spare op til 1.485,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Fairphone 4 (bæredygtig mobil) 256 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 10 webshops »