Første indtryk og test af NVIDIAs 360Hz esports skærm

Den nye gaming-skærm NVIDIA Swift 360 med hele 360 Hz refresh rate landet - her er de første indtryk og test.

Første indtryk og test af NVIDIAs 360Hz esports skærm

NVIDIA præsenterede en esport gaming skærm med 360 Hz refresh rate på årets CES 2020. Selv erfarne gamere undrede sig lidt, for faktisk var der ingen der havde efterspurgt en gamer-skærm med så høj opdateringsrate.

Nu er det ikke altid, at brugerne ved, hvad de har behov for, før de ser et produkt med funktioner og features, som de ikke har efterspurgt, men de første reaktioner på den nye NVIDIA Swift 360 Hz skærm, som er lavet sammen med Asus virker ikke som en skærm, der sætter nye standarder i praksis for gaming-oplevelsen for almindelige gamere – for professionelle esport-gamere kan den måske give en fordel.

Esport er blevet enormt stort med millioner af dollars i præmier og sponsorater, så det er afgørende at have det bedst mulige udstyr.

Swift 360Hz skærmen, produceret af ASUS, er på 24,5 tommer med fuld HD-opløsning. NVIDIA oplyser, at de har prioriteret refresh rate højere end opløsning, da de endnu ikke har kunnet slå fast, om 4K-opløsning forbedrer gaming-oplevelsen. Men hvad siger de første indtryk og test af NVIDIA Swift 360?

De første indtryk og tests af NVIDIA Swift 360

Engadget skriver i deres første indtryk og test af NVIDIA Swift 360, at man faktisk ikke rigtig kan se den store forskel på skærmkvaliteten sammenlignet med en gaming-skærm med 240 Hz refresh rate.

Det er lidt i petitesse-afdelingen, lyder dommen. Og så alligevel ikke. For i et spil som Counter-Strike opleves det alligevel som om, at den højere refresh rate gør, at animationerne hurtigere bliver klar, så man har mere tid til at ramme med et skud for eksempel. Det virker jo som en reel og vigtig forbedring.

NVIDIA oplyser selv, at en skærm med 360 Hz opdatering øger præcisionen i for eksempel skydespil med 4 procent sammenlignet med skærme med 240 Hz opdatering af skærmen. Det lyder måske ikke af så meget for almindelige brugere, men for professionelle esports-udøvere kan det formentlig betyde en rigtig stor forskel og være afgørende for, om man sejrer eller lider nederlag.

Extremetech er mere skeptiske og siger, at 360 Hz skærme formentlig er overkill for de fleste spiltitler. De slår også fast, at man formentlig slet ikke kan håndtere så mange frame-opdateringer i sekundet på nogen nuværende GPU i et spil som Red Dead Redemption 2.

De medgiver dog, at der kan opleves forbedringer i spil som CS:GO og Overwatch, hvor fjernelsen af nogle få millisekunders forsinkelse i skærmopdateringen kan sikre, at man rammer med et skud, man ellers ville have misset.

Men de slår fast, at man skal have en meget kraftig GPU for at drage nytte af 360 billeder i sekundet uanset, hvilket spil man spiller.

NVIDIA Swift 360
NVIDIA Swift 360 laves af ASUS. Foto: ASUS

360 Hz skærm for professionelle esports-gamere

Konklusionen fra de første indtryk og test af NVIDIA Swift 360 må være, at almindelige gamere ikke behøver en skærm med 360 Hz refresh rate, men er man professionel esports-gamer, så kan den faktisk give en reel fordel, da billedet står klar et splitsekund hurtigere end på 240 Hz skærme.

Det sidste nye

Historien døde ikke med det samme. mobilsiden fortsatte fortællingen. 11/12/2019 fulgte redaktionen op med en artikel med fokus på Test: 3 gode PlayStation 4-controllereKlik her for den påfølgende artikel.. Seneste tidende om temaet kan du læse her..