Google stiller nye krav til Android-telefoner
Google hæver minimumskravet til lagerplads for alle enheder med Android 15. Hvor kravet tidligere var mindst 16 GB lagerplads, kræver Google nu 32 GB indbygget lagerplads. Det sker for at sikre nok plads til både styresystemet og forudinstallerede apps.
Se også: Priser og tilbud på Android-telefoner
Hæver bundniveauet på Android-telefoner
Ændringen påvirker primært de helt billige budgettelefoner og ”dumb phones” med Android. Ændringen betyder, at de helt billige telefoner vil fungere bedre end tidligere for at få adgang til Google Play-tjenester, da mindst 32 GB lagerplads nu er nødvendigt for at kunne bruge disse.
I praksis vil ændringen dog ikke have den store betydning, da langt de fleste telefoner i dag bliver lanceret med mindst 64 GB lagerplads. Det forhindrer dog producenterne i at introducere nye, billige telefoner med så dårlige specifikationer, at de næsten ikke er anvendelige.
Det forhøjede krav til lagerplads kommer også, efter vi lagrer mere indhold på telefonerne end tidligere. Dels får vi flere apps, dels fylder særligt spil mere end tidligere, fordi spillene ofte bliver mere detaljerede.
I apps, hvor vi streamer eksempelvis musik, bliver indholdet ofte tit også lagret i telefonens cache, så man kan afspille tidligere afspillet indhold selv uden en internetforbindelse. Dette optager også ekstra lagerplads.
Se også: Top 5: Billigste Android-telefoner – billige, men gode telefoner
Perspektivering
Er du på udkig efter en ny, billig telefon? Så er der heldigvis mange gode at vælge mellem. Få hjælp til at finde en ny, billig mobil i vores top 5-guides til de billigste mobiltelefoner, de billigste Android-telefoner og de billigste iPhones.
Se også: En brugt iPhone er så god som ny