Her er fem nye funktioner til iPhone i iOS 26
Et nyt rygte afslører fem mulige nye funktioner, der kan blive præsenteret med iOS 26 under Apples WWDC 2025.
Se også: Test af iPhones og Android-mobiler
iOS 26 vil have nyt design og nye funktioner
Til september forventes Apple at være klar med iOS 26, der er den nyeste software til iPhones. iOS 26 erstatter det nuværende iOS 18 – den første ændring er navneskiftet.
Men der kommer til at ske meget mere end blot en navneændring, for iOS 26 vil få nyt design og funktioner.
Fokus har hidtil været på et redesign inspireret af visionOS, der er softwaren i Apples VR-briller, men nu nævnes også funktionsopdateringer.
Appen Beskeder kan få liveoversættelse og afstemningsfunktioner drevet af AI. Musik-appen kan få animerede albumcovers i fuld skærm på låseskærmen. Noter-appen får måske mulighed for eksport i Markdown-format.
Til sidst, men ikke mindst, forventes CarPlay at få et brugerflade-design i stil med visionOS.
Det bliver en kamp på software og AI
Fra at smartphoneproducenterne kæmpede intenst om at have mobiler med de bedste specifikationer, kommer vi til at se et nyt fokus startende i år. Nu handler det om software og AI.
Google har allerede annonceret, at deres nye Android 16 ruller ud til sommer med store designændringer og dybere integreret AI. Apples har tydeligvis samme fokus.
Også Samsung er med på softwarefronten og vil være blandt de første med One UI 8 på Android 16, som også lover endnu mere og bedre AI.
Men er AI egentlig hvad brugerne vil have? Det må tiden vise, men store ændringer er der i vente på vores smartphones.
Alle nyhederne ventes offentliggjort den 9. juni.
Se også: Apple teaser for iOS 26 med nyt design
Perspektivering
Er du på udkig efter en ny iPhone, er der heldigvis mange modeller at vælge mellem. Find din næste iPhone i vores top 5-guides over de absolut bedste iPhones, de bedste iPhones til prisen og de billigste iPhones.
Hvis du vil spare mange penge på købet af din næste iPhone, bør du også kraftigt overveje at købe en brugt iPhone.