HTC One X modtager opdatering med Blinkfeed
Ejerne af HTC One X i Danmark er netop nu begyndt at modtage en større opdatering til telefonen.
Opdateringsfilen fylder næsten 380 MB, og de mange kodelinjer åbner for en række nyheder på telefonen.
HTC Blinkfeed der blev lanceret sammen med den nyeste topmodel HTC One, kan nu bruges på One X. Android-versionen er nu 4.2.2.
Også brugerfladen HTC Sense 5 er en del af den store opdatering.
Opdateringen hentes og installeres direkte på telefonen.
