HTC Trophy allerede ramt af problemer

HTCs nye Windows Phone har problemer med skærmen, som der opstår luft-bobler under.

Mobiltelefoner

Allerede inden HTC Trophy officielt er kommet på det danske marked, er der meldinger om problemer med den.

Under skærmen danner der sig luft-bobler, som tydeligt ses som bølger op af skærmen.

I denne video viser web-sitet WMPoweruser.com luft-boblerne på deres eksemplar af Trophy.

Mobilsiden.dks testeksemplar af HTC Trophy har også luft-bobler under skærmen. De ligner dem i videoen, men er dog ikke lige så tydelige.

HTC er klar over problemet, siger virksomheden i en officiel udtalelse.

“I den største del af tilfældene (med luftbobler under skærmen, red.) er problemet næsten usynligt og kan ikke ses, når telefonen er i brug. Kvaliteten af vores telefoner er dog af enorm stor vigtighed for HTC, og vi undersøger sagen grundigt.”