iPhone 12 bliver forsinket med to måneder
Til dem der går spændte og venter på at se, og købe, den kommende iPhone 12, så skal i nok væbne jer med tålmodighed. Ifølge en ny rapport fra Cowen investment bank, så kan de nye iPhones blive forsinket med mindst to måneder.
Traditionelt ser vi Apple stå klar med en iPhone-præsentation i starten af september. Husker jeg ikke helt forkert, så har Apple gjort dette siden 2012, hvor iPhone 5 blev vist frem for offentligheden. Ifølge den nye rapport, så skal coronavirus-pandemien have skylden for denne forsinkelse, hvor den oplyser, at vi kan komme til at vente meget længere.
Se også: Find priser på iPhone SE
iPhone 12-præsentationen kommer sandsynligvis til at løbe af stablen sidst i november, hvor Apple forventes at være klar med færre enheder til butikkerne end tidligere. Sammenligt skulle Apple have omkring 35 millioner enheder, fordelt for fire modeller, klar til salg efter lanceringen. Det skulle være 13 procent færre, sammenlignet med sidste år. Det kan blive en udfordring for Apple, da der denne gang forventes mere nyt end tidligere, og dermed forventes en større efterspørgsel.
Læs også: Test: Apple iPhone SE 2020
Fire udgaver af iPhone 12
De sidste par år har vi set Apple stå klar med tre modeller, når de nye iPhones skulle vises frem. I 2018 fik vi iPhone XR, iPhone XS og XS Max, hvor vi sidste år fik iPhone 11, 11 Pro og 11 Pro Max. I år forventes Apple af udvide med endnu en model, så der denne gang er fire at vælge i mellem, iPhone 12, 12 Max, iPhone 12 Pro og til sidst topmodellen iPhone 12 Pro Max.
Hele serien forventes at komme med 5G, mindre notches og OLED-skærme. Designet skulle også blive ændret i år, og minde om en kombination af en iPhone 4/5 og iPhone 11 Pro. Skærmene svinger fra 5,4 og helt op til 6,7 tommer.
Inderst inde bliver den udstyret med Apples kommende A14 Bionic 5nm-chipset, med RAM-mængden startende ved 4 GB og op til 6 GB – langt fra de 12 GB vi ser flere Android-telefoner udstyret med. Apple skulle endelig droppe de 64 GB lagerplads, og derfor minimum tilbyde 128 GB. Maksimum lagerplads vil stadig være 512 GB