Apples iPhone 12 kan hurtigt blive udsolgt

Produktionen af Apples næste serie af mobiltelefoner, iPhone 12-serien, bliver angiveligt forsinket. Det kan betyde, at der er færre på lager i butikkerne, når salget starter.

Apples iPhone 12 kan hurtigt blive udsolgt

Coronavirus sætter sine spor alle vegne, og nu er turen kommet til Apples næste serie af high-end mobiltelefoner. Wall Street Journal rapporterer, at coronavirussen påvirker Apples forsyningskæder og fremstillingen af enhederne, hvorfor masseproduktion af iPhone 12 bliver en måned forsinket.

Der er store forventninger til dette års iPhone 12-serie, som endelig skulle få et nyt design. Skal man tro rygterne, som virker ret troværdige, så henter iPhone 12 inpiration fra iPhone 4, som kendetegnes ved den flade aluminiumsramme. Forestiller man sig en iPad Pro, i en meget mindre størrelse og med en skærmnotch, så er man nok ikke langt fra designet på en iPhone 12.

I år kommer der fire modeller i serien: 5,4, to 6,1 og 6,7-tommer og alle med OLED-skærme og 5G.

Læs også: Fokus: Motorola Edge, dyre mobilabonnementer og iPhone SE-alternativer

iPhone 12 lanceringen bliver ikke forsinket

Selvom produktionen starter senere end normalt, så vil selve lanceringen foregå som normalt. Det betyder derfor, at vi kan forvente at se iPhone 12 lanceret i starten af september, sandsynligvis kort efter præsentationen af Samsung Galaxy Note 20 og kort før en lancering af Huawei Mate 40 Pro.

Normalt sætter Apple gang i produktionen i sommermånederne, så de kort efter præsentationen i september kan sende enhederne ud til butikkerne. På grund af coronavirus bliver produktionen af iPhone 12 angiveligt forsinket, hvilket kan betyde mangel på de nye modeller efter lanceringen.

iPhone har tidligere været ude for produktions-problemer. Sidst med iPhone X, som blev lanceret i september 2017, men var først klar til salg i butikkerne i november.

vil man sikre sig en iPhone 12 hurtigst muligt efter lanceringen, så skal man nok være hurtig til at skrive sig på venteliste, når det bliver muligt.

Læs også: En iPhone SE Plus med større skærm kan blive virkelighed

Flere iPhone-størrelser og priser af vælge i mellem

Med tre kommende iPhones i størrelserne 5,4, 6,1 og 6,7-tommer at vælge i mellem, samt den nye iPhone SE med 4,7 tommer, så er der lige pludselig mange størrelser af vælge i mellem. Sidste år startede priserne på 6.299 kroner for den billigste iPhone, men i år er vi altså nede på 3.699 kroner for den billigste iPhone.

Rygterne siger, at 5,4 og 6,1 tager over for de billigere iPhone 11, mens 6,1 og 6,7 tager over for iPhone 11 Pro. Mit bud er, at vi godt kan forvente med en hurtige 120 Hz-skærmopdatering også.

Se også: Billige priser på iPhones

Opdateringer af emnet

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. 24/4/2020 fortsatte vi fortællingen med artiklen; Fokus: Motorola Edge, dyre mobilabonnementer og iPhone SE-alternativer – Læs den her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..