iPhone 5S og 5C – Apple sælger ud af kerneværdierne

Kommentar: Luksusbrandet Apple sælger ud af kerneværdierne. Nu skal iPhone ikke længere være for de få, men for alle. Tvungen nødvendighed, for ikke at tabe yderligere terræn.

iPhone 5S og 5C – Apple sælger ud af kerneværdierne

Apples event i Cuptertino tirsdag aften gav os, fuldkommen som rygterne have svirret om, en ny iPhone-topmodel og en billigere udgave.

Jeg blev på ingen måde overrasket, men havde efterfølgende fornemmelsen ”var det virkelig det”. Når det så er sagt, vil iPhone 5S sikkert sælge virkelig godt rundt omkring i verden.

Tirsdag kommenterede jeg på begivenhederne ved et iPhone-arrangement i København, hvor omkring 150 Apple-tilhængere var mødt op. Hovedparten var enig om, at Apple bestemt ikke havde skabt en revolution, men de fleste var alligevel parate til at købe den nye model.

Jeg synes det siger lidt om, at hvis man først er hooked på Apple, er det svært at slippe dem igen.

Fingeraftrykslæseren er da et smart tiltag, men ikke noget der i sig selv vil afgøre, om kunderne vil vælge eller fravælge telefonen. Hvis det virker, og ikke driller som sådanne aflæsere har det for vane at gøre, bliver det uden tvivl en rigtig showoff-feature for ejerne af disse telefoner.

 – iPhone 5S er beskyttet med fingeraftryk

Sensoren kan også få Apple og iOS-systemet, til at tage et skridt i retning af, at blive opfattet som en mere sikker platform.

iPhone 5C er jagten på nye kunder

Apple har behov for at skaffe sig nye kunder blandt den gruppe, som ikke vil betale 5-6.000 kroner for premium-produkterne. I Danmark har vi generelt mange penge mellem hænderne, og vi vil gerne smide mange penge for lækre produkter – netop derfor, henvender iPhone 5C sig til mange andre forbrugere verden over, der er så godt ved muffen, som vi er.

Worldwide smartphone markedet i andet kvartal 2013, holdt op mod samme kvartal 2012, ifølge Gartner, giver Apple en markedsandel på 14,2 procent og Samsung 31,7 procent.

Samsung har godt fat i highend såvel som midrange og lowend. Det brede udbud af produkter, sikrer dem gode markedsandele. Derfor er iPhone 5C et nødvendigt onde, mere end et produkt skabt af lyst – ganske som det skete da Apple lancerede iPad Mini.

Hvis ikke Apple skal sakke yderligere bagud i markedsandele, kan de ikke nøjes med at sælge highend-produkter til den vestlige verden. Netop derfor er aftalen med China Mobile utrolig vigtig, da det er den største kinesiske operatør. China Mobile har over 700 millioner abonnenter.

Flere internationale analysehuse peger på, at det de kommende år vil være udviklingslandene, der kommer til at drive væksten på smartphone-markedet. Det betyder et skift til større fokus på midrange-produkter, fremfor kun high-end, som vi hidtil har været vandt til.

Er den billig nok?

Umiddelbart indikeres prisen på iPhone 5C med 16 GB hukommelse, til at være 3.699 kroner som startpris, hvilket må siges at være en ganske høj pris, særligt set med udviklingslandenes briller på. Prisen er dog ikke officiel fra Apple, da der ikke er kommunikeret priser i Danmark.

På den tyske Apple Store ligger iPhone 5C til næsten 4.500 kroner – uanset hvad, en virkelig høj pris. Til sammenligning koster en iPhone 5 (16 GB) lige nu omkring 4.500 kroner i Danmark.

 – iPhone 5C er ikke så billig som forventet

En mulighed er naturligvis, at Apple vælger at sælge telefonen med differentierede priser i forskellige markeder – eller via operatørtilskud, for jeg tror ikke på salgssucces i et land som Kina til den pris.

Med andre ord. Prisen kan være kunstigt højt sat, hvis Apple regner med eller tvinger teleselskaberne til at smide penge efter produkterne.

Varemærker på udsalg

Selvom iPhone 5C i dens mange pastelfarver, blot er en iPhone 5 pakket ind i plastisk, ændrer det ikke på, at det nye udtryk, er et opgør med Apples premium highend-strategi forbeholdt de særligt udvalget. iPhone skal nu for alvor være for “alle”.

Man kan sige, at det kendte højtprofilerede varemærke er kommet på udsalg, eller noget der i høj grad minder om. Det gode for Apple er, at flere kunder i fremtiden, vil gå rundt med en iPhone i lommen. 

Over tid vil antallet af solgt C-modeller sandsynligvis overgå antallet af topmodeller, men den dyre model er stadig vigtig, da mange jo gerne vil ind i butikken og ”se giraffen”. Desuden skal en virksomhed have et højprofileret topprodukt, for at kunne sende et signal til markedet om, at de kan gøre sig blandt konkurrenterne.

Det er sjældent set, at et varemærke bliver stærkere af, at komme på discount.

Apple er som de andre

Apple har ikke længere en stærk personprofil at sælge selskabet på, og de er nødt til at agere på basis af almindelige markedskræfter. Apple begynder for hver ny lancering, at minde mere og mere om de andre producenter på elektronikmarkedet.

Jeg har tidligere sagt, at glansen er ved at falde af, og magien forsvinder – hvilket med den nye lancering, endnu engang er aktuelt.

 – Apple har mistet magien – men ikke tryllestøvet

Samtidigt er det vigtigt at huske på, at Apple fortsat er det eneste elektronikvaremærke, der kan få kunderne til at ligge i kø foran butikkerne dage og uger, for at vente på den næste iPhone, der ret basalt kan næsten det samme som forgængeren.

Videokommentar

Sagens videre forløb

Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. 13/9/2013 blev sagen bragt videre med nyheden Overblik: Alt om de nye iPhones – iPhone 5S og iPhone 5CKlik her og læs artiklen.. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.