LG Nexus 5X får uofficiel pris og lanceringsdato

Næste generation af Googles Nexus-telefoner er lige på trapperne, ifølge kilder tæt på Google og LG.

LG Nexus 5X får uofficiel pris og lanceringsdato

Efter nyhederne fra årets IFA-messe og Apples iPhone-event venter der endnu en stor lancering en september. Sidst på måneden vil LG’s anden Nexus-telefon, døbt Nexus 5X, få officiel debut til en lidt højere pris en forgængeren.

Det er kilder tæt på Google og LG der bekræfter over for bloggen AndroidAuthority at telefonen stå til vil lanceres ved et presse-event tirsdag d. 29 september til en pris på 399 amerikanske dollars. At datoen skulle være fastlagt, underbygges af tidligere udmeldinger fra CNET og andre koreanske medier.

Kilden fastslår også, at afløseren til Nexus 6 bliver produceret af Huawei og vil lanceres samme dag.

Dermed vil de nye Nexus-telefoner debutere lidt tidligere end forrige generationer af Nexus-telefoner som hidtil fik mod slutningen af året og ofte fik en senere debut i Danmark.

Læs også: Ny LG Nexus 5 – specifikationer lækket

Det vil vi se

Ud fra løsslupne informationer kan der sammenstykkes et billede af en Nexus 5 mobil som ikke vil høre til den absolutte top, men rettere finde laget lige under. Konstruktionen vil være i plast, men high-end features som vendbart USB-C stik og fingeraftrykslæser vil finde vej til Nexus 5X.

Lagerpladsen vil enten være på 16 eller 32GB, mens den allernyeste Android 6.0 Marshmallow vil drives frem af en hexa-core processor på 1,8 GHz. Kameraet vil være på 13 megapixels, have både infrarød fokus og optisk stabilisering.

Se også: Huaweis Nexus telefon lækket på billeder