LG Optimus Black – skærmen er lige god ude og inde

En ny LG smartphone med Android 2.2 gør brug af en helt ny skærmype som står lige klart både ude og inde.

LG Optimus Black – skærmen er lige god ude og inde

“NOVA” er navnet på en ny skærmteknologi fra LG, der byder på meget kraftig lysstyrke (700 nits).

I en pressemeddelelse fortæller LG, at skærmen er designet til at være den lyseste, klareste og skarpeste skærm på mobilmarkedet. Dertil kommer at strømforbruget er reduceret med 50 procent ved normalt indendørs brug, sammenlignet med en traditionel LCD-skærm.

NOVA-skærmen sidder på det kommende produkt LG Optimus Black, der ventes på markedet i første halvår af i år.

Mobilen vejer 109 gram og er 9,2 mm. på det tykkeste sted og 6 mm på det tyndeste.

Mobilen kører på Android 2.2 Froyo men vil kunne opgraderes til Android 2.3 Gingerbread.

LG har endnu ikke frigivet nogle oplysninger omkring priser og lanceringsdatoer.

Specifikationer LG Optimus Black

– Størrelse: 12,1 x 6,35 x 0,92 cm.
– Vægt: 109 gram
– Skærm: 4″ 800 x 480 px TFT (NOVA)
– System: Android 2.3
– Netværk: GPRS/EDGE/Turbo 3G
– Trådløs: Wifi / Bluetooth
– Batteri: 1500 mAh

Læs også:
LG Optimus 2X – flere detaljer