Rygte: iPhone 16 får nyudviklet skærmteknologi

Når Apple præsenterer iPhone 16-serien til næste år bliver det med en nyudviklet skærmteknologi. Det bliver angiveligt en Apple-designet microLED-skærm.

Rygte: iPhone 16 får nyudviklet skærmteknologi

Der er godt nok lidt tid til endnu, men rygterne er allerede på vej ind. Senere i år vil Apple præsentere iPhone 15, som angiveligt ikke bliver den store forbedring. Men til næste år, når vi når det iPhone 16, ser det noget mere interessant ud.

Se også: Find laveste pris på nyeste iPhones

Bedre skærm og længere batteritid i vente

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til næste år, kan vi sandsynligvis glæde os til en endnu bedre skærm samt en længere batteritid.

I år vil Apple være klar med iPhone 15-serien, som på grund af et større fokus på et andet spændende produkt, kun bliver en mindre opdatering af den nuværende iPhone 14. Til næste år skulle der derimod være mere kød på iPhone 16.

iPhone 16 skulle nemlig blive udstyret med en avanceret MicroLED, der er betydeligt bedre end nuværende OLED-skærmteknologi. Denne skærmteknologi lover blandt andet dybe sorte farver og stor kontrast som OLED, men med bedre energieffektivitet, højere lysstyrke og vigtigst af alt, en bedre holdbarhed. Dens pixels nedbrydes nemlig ikke over tid.

Det er stadig sjældent, at man ser microLED udover enkelte Samsung- og LG-tv, men en ny rapport fra Bloomberg antyder, at Apple vil designe sine egne microLED-skærme til brug i både Apple Watch og iPhone samt andre produkter.

Se også: Den billigste iPhone er altid brugt, men god som ny

Samsung skal stadig lave skærme til Apple

Apple vil ikke fremstille disse skærme selv, men vil igen overlade dette til Samsung og LG, men designet vil være efter Apples nøjagtige specifikationer. Dette gør Apple også chipset til iPhones og Mac-computere, hvor Apple får TSMC til at  klare den praktiske del.

Det er dog ikke sikkert, at skiftet til MicroLED sker i 2024, da det kan blive udskudt til 2025. Et rygter går også på, at Apple først vil gøre det med Apple Watch. Det bliver dog spændende at se, om nogle Android-producenter (Samsung) kommer før Apple. Alt dette er dog stadig rygter, så tag det med et gran salt.

Se også: Test af iPhones