Nokia chef: Vi bliver på Windows Phone
Resultatet for første kvartal af 2013 hos Nokia, viser små fremskridt i salget af Lumia-smartphones, der kører på Microsofts Windows Phone-platform.
Nokia er traditionelt stærke på billige telefoner, men dette salg har ikke været specielt positivt, skriver Reuters.
Det har igen sat gang i spekulationerne om, hvorvidt firmaet vil ændre strategi, men der er der ingen grund til, mener chefen.
– ”Vi foretager justering hen ad vejen, men i krigen mellem de forskellige eco-systemer er tydeligt for os, at der skal fokuseres på Windows Phone med porteføljen af Lumia-produkter. Og det er med det system, at vi vil konkurrere med konkurrenter som Samsung og Android,” har Stephen Elop netop udtalt.
I marts 2013 havde Nokia en markedsandel i Danmark på 6 procent. Apple sidder på 39 mens Samsung har 34 procent. Det viser tal fra GfK.