Nokia vil installere software i E og N-serie mobilerne, som skal lette adgangen til Wi-Fi fra hotspots eller lokale netværk. Dermed letter Nokia adgangen til et billigere netværk end mobilnettet. Softwaren skal leveres af Devicescape.
Softwaren gør mobiltelefonerne i stand til automatisk at forbinde til trådløse netværk. Softwaren forbinder via DNS-trafikken til Deviscapes server, hvorfra telefonen indhenter de nødvendige oplysninger for at sætte en netværksforbindelse op.
Dette gøres automatisk ligesom alle adgangskoder til hotspots automatisk gemmes på serveren.