Ægteparret Richard og Marit Nielsen fra Kristiansand startede egentlig blot med at lave applikationer til iPhone for sjov skyld, men indtil videre har de tjent cirka 600.000 norske kroner alene i år på deres bibeskæftigelse.
De forventer inden året er omme, at have tjent cirka en million norske kroner på udvikling af applikationer.
Ægteparret står bag salgssuccesser i App Store som “555 vittigheder” og en radioapplikation, der siden de lancerede den i januar har været en af de mest solgte applikationer i Norge.
Så selvom Apple tager 30 procent af prisen på en applikation, er der alligevel penge i at producere diverse applikationer. Ægteparret fortsætter også deres udvikling af diverse programmer og applikationer til App Store.