Nothing Phone (1) kan se dagens lys denne uge

Det kunne tyde på, at vi meget snart får lov til at se, hvordan den hypede Nothing-telefon ser ud. Snart er der nemlig nyt om Nothing Phone (1).

Nothing Phone (1) kan se dagens lys denne uge

Vi ved der er en smartphone på vej fra det nystartede Nothing – et selskab der er startet den tidligere OnePlus-stifter, Carl Pei. Vi har allerede set Carl Pei tease for telefonen, men vi har stadig ikke set den. For en uge siden opsummerede Carl Peis nye selskab, Nothing, alle officielle detaljer om deres første telefon på sin Twitter. Som afslutning stod der, at præsentationen af telefonen skal komme ”(very) soon”. Siden er der kommet et tweet med en meget enkel meddelelse: ”This Week.”

Se også: Nothing Phone (1) får gennemsigtig bagside og trådløs opladning

En ny spiller på smartphone-markedet

Der er altså snart en helt ny spiller på smartphone-markedet, hvor den optimistiske plan er at æde markedsandele fra selveste Apple

Der er ingen information om hvilken dag, det bliver, men der bør altså være en afsløring lige på trapperne. Nothing har allerede afsløret de partnere, lanceringen af Nothing Phone (1) sker i samarbejde med, nemlig O2 i Storbrittanien, Deutsche Telekom i Tyskland og Flipkart i Indien. Det skal dog siges, at selvom telefonen bliver præsenteret i denne uge, kommer den ikke på hylderne før i slutningen af juli, nærmere bestemt 21. juli, og prisen siges at ligge omkring 500 euro.

Gennemsigtigt design, med fokus på bæredygtighed

Phone (1) får et cover lavet af genbrugt aluminium, og fronten bliver uden nogen form for kant. Bagsiden bliver gennemsigtig, chippen en af Qualcomms Snapdragon-modeller og telefonen kan oplades trådløst.

Blandt de uofficielle oplysninger har vi hørt, at der bliver tale om en helt flad OLED-skærm på 6,55 tommer med en opløsning på 1080 x 2400 pixel. Skærmopdateringshastigheden (refresh rate) siges også at være høj, men der er usikkerhed om det præcise tal. Der har dog også været talt om en skærm på 6,43 tommer, så kun tiden kan vise, hvad der stemmer.

Læs også: Nothings Android-launcher lander i Play Butik