OnePlus 11 Concept får “flowing back” med blåt lys
OnePlus 11 er en kraftfuld telefon og den leger også lidt med designet på bagsiden. Designet på telefoner kan der naturligvis leges endnu mere med og OnePlus er begyndt at sende teasere ud om en ny version af telefonen med navnet OnePlus 11 Concept.
Den skal vise en anden side af OnePlus 11, og det gør den med masser af LED-lamper i det, OnePlus kalder ”flowing back”.
Se også: Test af OnePlus 11
Bølgende mønster oser af gaming
Flowing back er kort fortalt et bølgende mønster af LED-lamper og en ring omkring kameramodulet samt et unibodydesign i glas. Den nye version bliver præsenteret 27. februar ved Mobile World Congress 2023 i Barcelona.
Hvis man undrer over hele pointen med alt lys, fortæller selskabet, at det er for at fremhæve de isblå rørledninger, der løber gennem hele telefonens bagside, næsten som om OnePlus 11 Concept har sin egen serie af blodkar.”
Det er samtidig noget, der oser af gaming og det er ikke helt tilfældigt, for OnePlus 11 er en af de bedre gamingtelefoner på markedet med funktioner som 120 Hz-skærm, superhurtig 100W-opladning og en Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2-processor.
Se også: Billigste pris på OnePlus 11
Star Wars og Pac-Man
Det er ikke første gang, OnePlus kommer med special edition-telefoner. Tidligere har vi fået telefoner med Star Wars og PacMan-tema.
Det er dog første gang, de forsøger sig med eksterne LED-lamper, der låner en del fra Nothing Phone 1’s gennemsigtige bagside, der også byder på masser med lys. Der er også elementer fra OnePlus 8T med sin bagside, der kunne skifte farve.
Se også: Find den bedste telefon til dig
Kommer OnePlus 11 Concept ud på markedet?
Det er endnu uvist, om telefonen får tilnavnet ”Concept”, fordi der er tale om et one-off konceptprodukt, eller om det navnet på en special edition, der skal komme ud på markedet.
Hvis der er tale om en telefon, der skal ud på massemarkedet, er det helt sikkert en telefon, der skiller sig ud fra mængden. Alt dette bliver afklaret 27. februar ved lanceringseventet.