OnePlus 12: Specifikationer, lancering, pris og rygter

OnePlus 12 forventes lanceret tidligere end forventet, men hvad kan vi forvente os af den? Vi tager et kig på alle rygterne om OnePlus 12.

OnePlus 12: Specifikationer, lancering, pris og rygter

Der er angiveligt meget at se frem til, når OnePlus senere i år lancerer deres næste flagskibsmobil, OnePlus 12. Her tager vi et nærmere kig på lanceringstidspunkt, specifikationer og andre rygter.

Se også: Se test af OnePlus-telefoner

Hvornår kommer OnePlus 12?

Normalt lancerer OnePlus deres nyeste topmodeller i starten af året. De seneste rygter fortæller dog, at OnePlus vil rykke lanceringen af OnePlus 12 frem, så den kommer allerede sidst i 2023.

OnePlus lancerede topmodellen 8 Pro i april 2020. Året efter kom OnePlus 9 Pro, der blev lanceret i marts.

Dernæst kommer OnePlus 10 Pro, der fik sin debut allerede i januar 2022. I år lancerede OnePlus 11’eren i januar, men få dage tidligere end dens forgænger.

Så der er altså en tendens hos OnePlus der viser, at lanceringen af flagskibene rykkes frem.

Hvad vil OnePlus 12 koste?

Hvad bliver prisen på OnePlus 12? Lad os tage et kig på prisudviklingen på OnePlus’ flagskibsmobiler og danne os et overblik.

Den seneste topmodel, OnePlus 11 5G, fik en vejledende pris fra 6.499 kroner. Modellen fra 2022, OnePlus 10 Pro, fik en vejledende pris fra 7.299 kroner og 2021-modellen, OnePlus 9 Pro, kostede fra 6.999 kroner.

Vores gæt på en pris på OnePlus 12 lander på 6.999 kroner.

Se laveste priser på OnePlus-telefoner

Hvordan vil OnePlus 12 se ud?

Modsat Apple, der ønsker et genkendeligt design, er OnePlus er ikke bange for at lave om på designet på deres mobiltelefoner. Det er derfor umuligt at vide, hvordan OnePlus 12 vil se ud.

OnePlus’ seneste produkter – OnePlus 11, OnePlus Pad og OnePlus Buds 2 Pro kan dog fortælle os lidt om, hvor OnePlus designmæssigt er på vej hen.

Vi forventer ikke, at OnePlus med det kommende flagskib vil lave voldsomt meget om på designet. Det kan også hjælpe med at holde prisen nede.

Hvilke specifikationer har OnePlus 12?

OnePlus’ nye flagskibsmobiler byder altid på den hurtigste indmad på markedet, og det bliver ikke anderledes med OnePlus 12.

Den forventes at blive en af de første mobiltelefoner på markedet med Snapdragon 8 Gen 3, der forventes at blive den hurtigste chip lanceret i år.

Derudover forventer vi nogenlunde de samme specifikationer som OnePlus 11, heriblandt op til 16 GB RAM, mindst 128 GB lagerplads og et batteri på mindst 5.000 mAh. Lynopladning ved op til 150 Watt er også rygtet.

Vi håber på trådløs opladning, som udeblev i OnePlus 11.

Et bedre kamera er i fokus

Skærmen bliver af AMOLED-typen på 6,7 tommer med adaptiv 120 Hz-opdateringshastighed og høj opløsning.

Der går rygter om, at OnePlus satser stort på at levere et mere kapabelt kamera i OnePlus 12.

Ifølge seneste rygter vil hovedkameraet få en high-end sensor fra Sony i IMX9-serien, som måske er Sonys 1″-type IMX989.

Ultravidvinkelkameraet vil også være på 50 MP, mens et nyt telefotokamera vil have en 64 MP sensor. OmniVision.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner