OnePlus 9 Pro får 45 W trådløs opladning

Både OnePlus 9 og 9 Pro får trådløs opladning - Pro-modellen skulle få den praktiske opladningsteknik med hele 45W.

OnePlus 9 Pro får 45 W trådløs opladning

OnePlus 9-serien er den næste store serie af telefoner fra mobilproducenten. Den bliver formentlig lanceret til april eller maj. En af de ting, som vi naturligvis regner med, at telefonen bliver udstyret med er trådløs opladning og noget tyder på, at det bliver en kraftfuld en af slagsen.

Sidste år fik OnePlus 8 Pro trådløs opladning – det var den første mobil fra den kinesiske mobilproducent, der fik den teknik. Det er en opladningsteknik, som en del har efterspurgt, men det tog lang tid for OnePlus at tilføje det på deres telefoner. De forklarede det selv med, at teknikken ikke var god nok endnu – det vil sige det ganske enkelt gik for langsomt at lade op trådløst og derfor var det uinteressant. I stedet holdt de fast på kablet opladning og kom sidste år med 65 W opladning som det hurtigste.

OnePlus 9 Pro får 45W trådløs opladning

8 Pro fik som nævnt trådløs opladning som den første telefon fra selskabet og det var med 30 W. Det er i sig selv ganske hurtigt, men med 9 Pro kommer hastigheden op på hele 45W.

Det forlyder også, at den almindelige 9 vil få trådløs opladning, men det vil formentlig være med 30W. Som sagt er det også ganske hurtigt. For eksempel lader iPhone 12 Pro Max op med 20W – med ledning.

Se også: Find bedste pris på OnePlus 8

Kræver særlig oplader fra selskabet

Formentlig kræver den hurtige opladning med 45W en speciel oplader fra OnePlus selv, hvis man ønsker at drage fuld udbytte af hastigheden.

Det hænger sammen med, at der skal bruges en særlig kombination af hardware og software for at udnytte teknikken optimalt.

Se også: Nyheder om OnePlus

Historien er ikke slut

Tematikken slutter ikke her. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 4/1/2021 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en artikel med fokus på Disse OnePlus-telefoner får og får ikke Android 11-opdateringKlik her og læs den fulde artikel.. Seneste højaktuelle stof om “Oneplus” finder du i denne spalte..