OnePlus introducerer OnePlus 12R: Det bedste køb?

OnePlus 12R med imponerende specifikationer og en skarp pris ligner et godt køb. Se pris og specifikationer på OnePlus 12R.

OnePlus introducerer OnePlus 12R: Det bedste køb?

OnePlus har netop lanceret OnePlus 12-serien. I denne artikel kigger vi på OnePlus 12R, der for de fleste ser ud til at være det bedste køb.

Se også: Test og anmeldelse af OnePlus 12

Du kan læse mere om OnePlus 12-topmodellen her.

OnePlus 12R er hurtig og har enormt batteri

For første gang nogensinde lancerer OnePlus en R-model herhjemme. R-modellen er en nedskaleret variant af topmodellen til en meget billigere pris.

Det ligner et fornuftigt kompromis. OnePlus 12R byder på blandt andet en Snapdragon 8 Gen 2-chip, 16 GB LPDDR5X RAM og 256 GB UFS 4.0 lagerplads.

Skærmen er en stor 6,8 tommer skærm med en ny LTPO 4.0 teknologi. Dette skulle være den første smartphone på markedet med denne type skærm. Det er en AMOLED-skærm med en opdateringshastighed mellem 1Hz og 120Hz med samme høje lysstyrke som på OnePlus 12.

Dertil har OnePlus 12R et meget stort batteri på 5.500 mAh, som nok skal give en meget lang batteritid.

Opladning sker med kabel ved 100 Watt, som giver 0-100 procent på 26 minutter.

OnePlus 12R har et 50 megapixel hovedkamera med IMX890 med OIS, et 8 megapixel ultravidvinkel og en 2 megapixel makrosensor.

OnePlus har gået lidt på kompromis med kameraet og ydeevnen i forhold til flagskibet, men til gengæld er prisen noget med attraktiv.

Se også: Laveste priser på OnePlus-telefoner

OnePlus 12R

Pris på OnePlus 12R i Danmark

Og hvad er prisen på OnePlus 12R så? Prisen på OnePlus 12R i Danmark er 5.499 kroner. Det er en besparelse på 2.200 kroner i forhold til topmodellen serien.

OnePlus 12R er tilgængelig i Danmark fra i dag.

Se også: Test af telefoner fra OnePlus