OnePlus Nord CE 5 – veludstyret mobil fra 2.799 kr.
OnePlus har netop lanceret Nord CE 5, der på trods af en dansk pris fra kun 2.799 kr. har fine specifikationer.
Se også: De bedste priser og tilbud på mobiltelefoner
Specifikationer på OnePlus Nord CE 5
OnePlus Nord CE 5 frister med blandt andet MediaTek Dimensity 8350 Apex-chipsæt, stor skærm, god kamerahardware, 5.200 mAh batteri og 80 Watt lynopladning til en imponerende skarp pris.
Med et 5.200 mAh batteri er OnePlus Nord CE 5 designet til at holde strøm over halvandet døgn. Nord CE 5 har en stor 6,77-tommer OLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed.
OnePlus Nord CE 5 lover høj ydeevne til prisen, og er optimeret til gaming – med blandt andet effektiv køling – og kan køre grafiktunge spil som Call of Duty: Mobile med op til 120 FPS.
Nord CE 5 kører med den seneste version af OxygenOS og inkluderer OnePlus’ AI-værktøjer.
Derudover er Nord CE 5 IP65-certificeret for beskyttelse mod støv og vandsprøjt og tilbyder udvidelig lagerplads op til 1TB via MicroSD-kort.
Se også: Billigste Android-telefoner – billige, men gode telefoner
Pris på OnePlus Nord CE 5
OnePlus Nord CE 5 koster fra 2.799 kr. med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads. Man kan opgradere til 256 GB lagerplads til 3.299 kr., men det vil være unødvendigt for langt de fleste.
OnePlus Nord CE 5 fås i farverne Black Infinity og Marble Mist.
Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler
Alternativer til OnePlus Nord CE 5
Til en pris under 3.000 kr. får man ganske meget mobil for pengene i OnePlus Nord CE 5. Der er dog ikke mange op til OnePlus Nord 5, som koster fra 3.699 kr. og har betydeligt bedre specifikationer.
OnePlus Nord CE 5 udfordrer de billigste telefoner på markedet – og det forventer vi, at den vil gøre godt.