Overlever iPhone 4 i kulden?
Apple anbefaler ifølge norske VG.no ikke, at man bruger iPhone 4, når temperaturen kommer under frysepunktet. Det har blandt andet ført til overskrifter i andre medier som “Din mobil dør i kulden” og “Kulden afliver mobilen”.
Det er korrekt, at mobilerne ikke har godt af at blive udsat for skiftende påvirkninger, f.eks. at komme fra ekstrem kulde og ind i jakkens inderlomme tæt på kroppen. Men den egentlige risiko er fugtpåvirkningen fra kroppen og ikke som sådan kulden – og gælder i øvrigt alle mobiler, og ikke kun iPhone 4.
Mobilsiden.dk har nedkølet en Nokia N8 og en iPhone 4. Resultatet blev, at iPhone 4 kortvarrigt tabte netværket, og at N8’eren på ingen måde lod sig påvirke.
Ud fra denne uvidenskabelige test må vi konkludere, at mobilen faktisk godt kan anvendes, selvom vejret og termometret kommer under nul grader.
Læs også:
– Sådan undgår du væskeskader på mobilen
– Fugt og vand dræber mobilen