Pas på: Så let ridses iPhone Air og iPhone 17 Pro

De første ejere af iPhone 17 Pro, Pro Max og Air melder om ridser og skrammer allerede efter få timers brug. Her er den bedste løsning.

Pas på: Så let ridses iPhone Air og iPhone 17 Pro

Angiveligt skulle de nye iPhone 17 Pro-modeller og iPhone Air være meget modtagelige overfor ridser.

De første iPhone 17 Pro og Air viser tydelige ridser og skrammer efter blot få timers brug – se hvor slemt det hurtigt kan blive.

Overvej en lys farve eller brug et cover, hvis du vil undgå en hurtigt slidt overflade på din nye iPhone.

Se også: Alt du skal vide om de nye iPhone 17

Ridser bekymrer på Apples nye iPhones

Apples nye iPhone 17 Pro, Pro Max og Air er netop landet, men allerede nu melder brugere og medier om tydelige ridser efter få timers brug.

De første udstillingsmodeller på de nye iPhones viser allerede nu tydelige skrammer, særligt på bagsiden af Pro-modellerne og iPhone Air.

YouTubere og techmedier bekræfter fundene, og nu også forbrugere melder om samme problem. Det er især på de mørke modeller, der er let modtagelse overfor ridser.

Apple fremhæver forbedret brudstyrke og ridsefast frontglas, men nævner ikke bagsidens modstandsdygtighed.

Se også: Guide til brugt iPhone

Husk et cover til din nye iPhone

Har du lige brugt 10.000 kr. eller mere på en ny iPhone, er det træls at se ridser på den efter kort tids brug.

Vores anbefaling er derfor, at du med det samme køber et cover til den. De 300 kr. er rigtig godt givet ud.

Er du ikke til covers på din nye mobil er vores anbefaling, at du vælger en iPhone 17 Pro, 17 Pro Max eller iPhone Air i en af de lyse farver, hvor ridser ikke er så tydelige.

Alternativt kan man komme et såkaldt “skin” på – altså en ultratynd belægning, som beskytter enheder – som for eksempel fra DBrand.

Se også: De absolut bedste smartphones

Perspektivering

Hvilken iPhone er den allerbedste lige nu? Her kan du se de bedste iPhones i 2025 og de bedste iPhones til prisen.