Rygte: En endnu billigere OnePlus Nord er på vej
OnePlus Nord er den kinesiske producents nyeste mobiltelefon, som er betydeligt billigere end en OnePlus-telefon længe har været. Men den er samtidig også en helt ny serie, hvilket betyder at flere modeller er på vej. Skal man tro disse lækkede informationer, så bliver den næste i Nord-serien endnu billigere og lanceres allerede senere i år.
Nord er OnePlus serie af billigere mobiltelefoner, som for kort tid siden fik den første model, som bærer seriens eget navn; OnePlus Nord. Her er der virkelig tænkt over hvad der er “need to have” og “nice to have”, og resultatet blev en fremragende mobiltelefon som ikke koster alverden, og derfor fik OnePlus Nord tæt på topkarakter i test hos os.
Men inden årets udløb vil OnePlus angiveligt stå klar med endnu en model i Nord-serien. Her er hvad vi ved om den billigere OnePlus Nord Aurora.
Læs også: Nu kan du købe OnePlus Nord – find laveste pris
En endnu billigere OnePlus telefon på vej
To grafiske designer har delt en video på Youtube, hvor de fremviser et koncept af OnePlus Aurora, som er blevet sammensat efter seneste rygter og lækkede informationer. Denne video kan du se herunder, men inden da gennemgår vi kort hvad Aurora vil byde på.
Carl Pei, direktør for OnePlus, har allerede bekræftet, at en ny enhed i Nord-serien er på vej og vil blive lanceret senere i år. Den store forskel på denne og nuværende OnePlus Nord er chipsettet, som i Aurora er en billigere Snapdragon 690. Hvor der ellers bliver skåret ned for at gøre OnePlus Nord Aurora billigere ved vi ikke endnu, men et godt bud er kameraet.
Pris på OnePlus Nord Aurora er der heller ikke noget om endnu, men vi forventer den bliver en hel del billigere end OnePlus Nord. Dog skal vi også forvente, at OnePlus vil gøre alt for at opretholde deres “fast and smooth”-oplevelse.
Her er videoen fra Concept Creator and Max J:
Hvad siger i til en endnu billigere OnePlus? Kan OnePlus med en endnu billigere telefon stadig levere den oplevelse de så længe har bygget deres brand op omkring?
Se også: De billigste priser på OnePlus Nord
De bedste smartphones på markedet – Se Top 20
Redaktionen har mere i sagen
Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Lasse Olsen gik et skridt videre. Allerede d. 30/7/2020 gik redaktionen videre med en nyhedsartikel med fokus på Tidlige ejere af OnePlus Nord klager over skærmproblemer – Følg den videre udvikling her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..