Rygte: iPhone 14 Pro får hårdfør ramme af titanium

I 2022 vil Apple lave en iPhone med en ramme af det hårde metal, titanium. Det vil gøre en eventuel iPhone 14 Pro endnu mere hårdfør end de nuværende Pro-modeller med en ramme af rustfrit stål.

Rygte: iPhone 14 Pro får hårdfør ramme af titanium

Apples iPhones har i forvejen ganske fornuftig byggekvalitet – særligt Pro-modellerne, som har en ramme af rustfrit stål i stedet for de normale modeller, som må nøjes aluminium.

Men rustfrit stål er tilsyneladende ikke godt nok. I hvert forlyder det ifølge analyseinstituttet JP Morgan Chase, at Apple for første gang vil lave en iPhone med en konstruktion af titaniumlegering.

Det er ikke faktisk første gang, at Apple arbejder med titanium. Det er nemlig allerede i dag muligt at købe Apple Watch i en urkasse af titanium. Det giver så også lige en merpris på intet mindre end 3.000 kroner.

Læs også: Huawei Watch GT2 Pro – nyt smartwatch i titanium og safirglas

Analyseinstituttet sætter ikke selv navn på, hvilken iPhone der får en ramme af titanium. Det nærliggende bud må dog være en fremtidig Pro-model. Det vil dog angiveligt ikke ske i år, men først næste år, hvor den må formodes at få navnet iPhone 14 Pro.

En iPhone med en ramme – eller rettere en hel indre konstruktion – med en legering af titanium vil gøre telefonen ekstra hårdfør. En titaniumlegering, dvs. en blanding af titanium og andre metaller, er endnu mere hårdfør og stærkere end rustfrit stål. Det er dog også dyrere, hvilket Apple Watch Series 6 i titanium tydeligt viser.

Hvis en iPhone 14 Pro med en ramme af titanium bliver en realitet, vil det ikke være den første af slagsen. Telefonen Essential PH-1, som medstifter af Android, Andy Rubin, stod bag i 2017, havde også en ramme af titanium.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones

Mere om iPhone

Vi prøvede, men vi kunne ikke lade sagen ligge. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 21/7/2021 kørte vi nyheden; iOS 14.7 ude til iPhones med understøttelse af MagSafe-batteri – Læs den her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..