Rygter om ny Sony mobil – Xperia L?

Sonys nye topmodel, Xperia Z, er endnu ikke nået de danske butikker før rygterne om endnu en Sony telefon er i gang.

Rygter om ny Sony mobil – Xperia L?

Sony Xperia Z er inden længe klar til salg i de danske butikker, men allerede nu florerer der rygter om en ny Sony telefon på internettet.

Der er dog ikke tale om en topmodel, som skal tage over for Xperia Z. Navnet skulle angiveligt være Sony Xperia L.

 – Sony Xperia Z klar i butikkerne midt i marts

Xperia L har modelnummeret C210X (C2104, C2105, S36h) og kodenavnet TaoShan.

Ifølge rygterne kommer Xperia L med en 1 GHz dual-core Qualcomm Snapdragon processor, 4.3 tommer FWVGA skærm (480×854 pixels opløsning), 8 megapixels kamera, 1.700 mAh batteri, 8 GB intern hukommelse og mulighed for udvidelse med microSD-kort. Og det forventes, at telefonen kommer på markedet med Android 4.1.2 Jelly Bean. Det skriver Xperiablog.net.

Sony har endnu ikke kommenteret på rygterne, og det er derfor uvist om der er hold i dem. Skulle det vise sig at rygterne holder vand er det uvist om det er en telefon der vil komme på det danske marked.

 
Læs også:
 – Sony Xperia ZL kommer ikke til Danmark
 – Sony Xperia T kommer ikke til Danmark