Salget af Huawei P9 og P9 Plus eksploderer

Huaweis to nye stjernetelefoner P9 og P9 Plus sælger langt bedre end forgængeren.

Salget af Huawei P9 og P9 Plus eksploderer

Den 6. april i år fremviste Huawei sine to første flagskibe for 2016: P9 og P9 Plus. Siden dengang synes de to telefoner at gå som varmt brød, med et salg der overhaler sidste års P8-salg med flere banelængder.

I løbet af de først 6 uger er det blevet til 2,6 millioner solgte enheder, med et væsentlig styrket salg uden for det kinesiske hjemmemarked: her udgør de to P9 varianter tilsammen en vækst på 130% i forhold til P8-salget.

I visse europæiske lande er væksten decideret eksplosiv, med vækstrater på 1000% i Frankrig, 400% i Polen og Finland samt 300% i Storbritannien. Det skriver bloggen gsmarena.com.

Læs også:  Huawei vil være verdens største smartphoneproducent

Herhjemme er Huawei også godt med. I forrige måned kunne en Huawei-model for første gang placere sig på mobilpriser.dks top 10 for mest eftertragtede smartphones.

Den stærke vækst, især udenfor hjemlandet Kina, cementer selskabets position som global treer på mobilmarkedet. Samsung og Apple er dog fortsat væsentligt foran på henholdsvis første og andenpladsen ifølge de seneste opgørelser.

Læs også:  Huawei P9 : Kameraet gør forskellen [TEST]

Emnets videre forløb

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 10/6/2016 publicerede vi en artikel der belyste emnet Huawei slipper Android 6.0 løs til P8, P8Lite, Mate S, Mate 7 og Honor 7Klik her for den påfølgende artikel.. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..