Samsung fortsætter produktionen – endnu en Galaxy på vej
Der findes et utal af Galaxy-modeller og alene siden topmodellen S III kom på markedet i maj måned, så har sydkoreanerne sendt en række nye modeller ud – der tæller bl.a. Galaxy S III 4G, Galaxy S III Mini, Galaxy S II Plus, Galaxy Xcover II og senest i denne uge præsenterede de Galaxy Young og Galaxy Fame.
– Samsung afslører nye Galaxy-modeller
Men det er ikke nok. Samsung er klar i kulissen med endnu en Galaxy-model, som denne gang lyder navnet Galaxy Express.
Express er en 4G telefon med en Super AMOLED skærm på 4,5 tommer. Øvrige specifikationer følger senere.
Galaxy Express er en telefon, som ligger mellem Galaxy S III og Galaxy S III Mini, dog tættere på topmodellen grundet dens 4G-understøttelse.
Det forventes, at Galaxy Express allerede kommer på markedet i slutningen af februar måned. Telia bliver en af de operatører der vil forhandle produktet, der forventes at koste lige under 3.000 kroner.
– “Vi forventer at lancere Samsung Galaxy Express hos Telia ultimo Feb i farven Titanium Grey”, fortæller Telia Danmark til Mobilsiden.dk
De fulde specifikationer og vejledende pris meldes senere ud fra Samsungs side af.
Emnet følges op
Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. mobilsiden kunne ikke lade være. 28/1/2013 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med fortællingen 4G på iPhone 5 kommer i denne uge – Den videre historie kan du læse her. Seneste tidende om temaet kan du læse her..