Samsung Galaxy Note10: Pressebilleder lækket

Den nok mest omtalte mobiltelefon på Mobilsiden.dk de sidste uger, viser sig nu frem i disse lækkede pressefotos. Her er Samsung Galaxy Note10.

Samsung Galaxy Note10: Pressebilleder lækket

Samsungs næste Note-flagskib bliver lanceret om en måned og vi har her på Mobilsiden.dk dækket rygter omkring den rimeligt intenst. Indtil nu har der været utallige gætterier om designet, men nu får vi endelig den at se – både den lille og den store udgave. Noget af det første vi lagde mærke til var manglen på en Bixby-knap.

Designet minder meget om et tidligere koncept, hvor der på fronten ses Samsungs Infinity-O-skærm med et hul til frontkameraet, som denne gang er rykket til midten af skærmen. Galaxy S10+ er udstyret med to frontkameraer, men Note10 holder fast ved et enkelt.

Det ligner at skærmen buer mindre, end vi tidligere har set på Samsungs flagskibsmobiler. Den lille udgave af Note10 skulle få et 6,3 tommer display og den store et 6,7 tommer. Der skulle også komme en 5G-udgave, som vi nok ikke ser i Danmark.

Farven er set før…

På bagsiden finder vi et nyt design til kameraerne og et nye farver. Samsung har denne gang kastet sig over gradientfarver, en trend som vi først så Huawei vove sig ud i. På den store Note10 gemmer der sig fire kameraer, hvor den lille “kun” har tre. Den ekstra sensor på den store model skulle være en ToF-sensor.

På disse billeder ses ikke en Bixby-knap. Spørgsmålet er om billederne bare ikke viser den eller om Samsung har droppet den. Vi håber på det sidste.

Samsung Galaxy Note10
Den store udgave af Samsung Galaxy Note10 i den nye gradientfarve. Foto: Winfuture.de
Samsung Galaxy Note10
Og den lille udgave af Galaxy Note10. Foto: Winfuture.de
Samsung Galaxy Note10
Og den klassiske sorte udgave af Samsung Galaxy Note10. Foto: Winfuture.de

Læs også: Samsung Galaxy Note10 lanceres den 7. august

Det sidste nye om emnet

Meget er sket siden vi bragte artiklen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 5/7/2019 fulgte redaktionen op med et indlæg omkring emnet På mandag lander Samsung Galaxy A80 i butikkerne – Du kan læse det videre forløb her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.