Samsung Galaxy S10 på vej i ny udgave

Den populære Samsung Galaxy S10 er angiveligt på vej i en ny udgave. En lite-udgave, der slet ikke er så lite.

Samsung Galaxy S10 på vej i ny udgave

Samsung Galaxy S10-serien så dagens lys helt tilbage i februar, hvor hele tre modeller blev en realitet: Den mindre Galaxy S10e, den klassiske Galaxy S10 og den større Galaxy S10+. Angiveligt er Samsung ikke helt klar til at afslutte S10-serien med disse tre modeller.

En ny model, der tidligere er blevet rygtet, er nemlig dukket op på Geekbench, hvor den fremviser spændende specifikationer. Den har fået navnet Galaxy S10 Lite, selvom der reelt ikke er meget “lite” over dens specifikationer. Det virker mere som en iPhone S-model eller en OnePlus T-model, hvor et identisk design får fornyet indmaden.

Den såkaldte Galaxy S10 Lite er blevet udstyret med en Snapdragon 855 chip, 8GB RAM og nyeste Android, version 10. Derudover er batteriet nu oppe på omkring 4500 mAh og med Samsungs hurtigere 45W-opladning.

Herunder sammenligner vi disse specifikationer med Galaxy S10+.

Galaxy S10 Lite mod Galaxy S10+

  Galaxy S10 Lite Galaxy S10+
Skærm 6,7″ AMOLED
1080×2400 pixel
6,4″ AMOLED
1440×3040 pixel
Chipsæt Snapdragon 855 Snapdragon 855
Exynos 9820
RAM 8GB 8GB
Batteri 4500 mAh 4100 mAh
Opladning 45W 15W
Kamera 48MP+12MP+5MP 12MP+12MP+16MP

Samsung Galaxy S10 Lite byder derudover på en stor 6,7 tommer AMOLED-skærm, et tredobbelt kamera, et enkelt frontkamera og tre forskellige farver: hvid, sort og blå. I vores øjne minder den mere om en opdateret udgave af Galaxy S10 5G-versionen, der aldrig kom til Danmark. Forhåbentlig gør denne.

Læs også: Nyt om Samsungs Galaxy S11 dukker op