Samsung Galaxy S4 Mini – pris og tilgængelighed

Galaxy S4 Mini er officiel og du kan se den danske pris og tilgængelighed her.

Mobiltelefoner

Lillebroderen til Samsungs topmodel Galaxy S4 er nu officiel. Og vi kan se frem til, at telefonen vil være tilgængelig på det danske marked i nær fremtid.

 – Samsung Galaxy S4 Mini officiel

Samsung Danmark oplyser nemlig i en pressemeddelelse, at telefonen kommer på det danske marked i slutningen af juli måned og vil få en vejledende udsalgspris på 3.799 kroner uden abonnement. Dermed bliver den også noget dyrere end dens forgænger Galaxy S III Mini var da den kom på markedet i oktober måned.

Med Galaxy S4 Mini får du en række af de innovative funktioner og tjenester, som har været med til at gøre storebroderen Galaxy S4 årets mest omtalte Android-telefon. Du får i S4 Mini blandt andet funktionerne Sound & Shot, Story Album, Group Play, WatchON, S Translator og S Health.

 – Nu er Samsung Galaxy S III Mini officiel

Samsung Galaxy S4 Mini kommer i farverne White Frost og Black Mist, ligesom også topmodellen Galaxy S4. Og vi vil i Danmark kunne købe Galaxy S4 Mini i 4G-versionen.

 
Læs også:
 – Samsung Galaxy S4 Mini – se specifikationerne
 – Samsung Galaxy S4 Mini – alle billederne