Samsung Galaxy Z Fold5 og Flip5 lanceres 26. juli

Vi nærmer os dagen, hvor Samsung præsenterer de nye foldbare mobiler, Galaxy Z Fold5 og Galaxy Z Flip5. Lanceringen er den 26. juli, siger seneste rygter.

Samsung Galaxy Z Fold5 og Flip5 lanceres 26. juli

Nogle af de mest ventede mobiltelefoner i år er Samsungs nye generation af foldbare mobiltelefoner – og vi er ret tæt på en lancering. Samsung Galaxy Z Fold 5 og Galaxy Z Flip 5 skulle blive præsenteret i næste måned.

Se også: Test af nyeste mobiltelefoner

Årets bedste foldbare telefoner?

Samsung, der stadig er verdens største smartphoneproducent, er dominerende på markedet for telefoner med foldbare skærme. Blandt andet derfor er mange spændte på at se, hvad Samsung har at byde på i den næste generation.

Men det er også fordi, at smartphoneproducenten Motorola netop har løftet sløret for deres to nye foldbare, der på flere områder slår Samsungs nuværende modeller.

Præsentationen af Galaxy Z Flip5 og Fold5 kommer denne gang til at blive afviklet i hjemlandet Sydkorea, har Lee Young-hee bekræftet, der er leder af Samsungs DX Global Marketing Center. Tidspunktet er endnu ikke bekræftet, men flere kilder siger den 26. juli.

Samsung Galaxy Z Fold5 forventes at have en lignende design med nuværende model og have to 120 Hz skærme. Skærmene skulle være på 6,2 og 7,6 tommer. Den får Snapdragon 8 Gen 2-chipset og IPX8-certificering. Og så skulle den derudover blive tyndere og veje lidt mindre.

Samsung Galaxy Z Flip5 er der ikke mange informationer om endnu. Men den forventes at få en større udvendig skærm, der minder om designet på Motorola Razr 40 Ultra. Den får et Snapdragon 8 Gen 2-chipset og forbedrede kameraer.

Læs også: Kommende topmodeller: Disse mobiltelefoner lanceres snart

Bedste kameramobil

Galaxy Watch 6 også på programmet

Det bliver et stort event, som Samsung skyder i gang i juli. Udover de to ventede foldbare telefoner, kommer også deres nyeste generation af smartwatches.

Det nye Galaxy Watch 6 forventes at få forbedret ydeevne og længere batteritid. Galaxy Watch 6 Pro skulle få en drejbar urskive, som de tidligere Galaxy Watch Classic.

Men vi slutter ikke her, for Samsung vil angiveligt også præsentere de nye Galaxy Tab S9 tablets.

Mobilsiden.dk sidder selvfølgelig klar med alle de store nyheder, når Samsung skyder gang i næste omgang Unpacked.

Se også: Sammenlign priser på Samsung-telefoner