Samsungs store Galaxy S8-variant får navnet Galaxy S8+

Samsungs 6,4" store kommende topmodel har hidtil gået under navnet Galaxy S8 Plus, men et logo afslører, at navnet bliver Galaxy S8+.

Samsungs store Galaxy S8-variant får navnet Galaxy S8+

Afsløringen af Samsung Galaxy S8 nærmer sig med hastige skridt. De fleste vigtige detaljer er hen over de seneste måneder blevet lækket, og nu er turen kommet til noget andet – nemlig brandingen af Galaxy S8.

Læs også: Samsung Galaxy S8: Billede, pris og lanceringsdato afsløret

Et nyt tweet fra Twitter-tipsteren evleaks afslører nemlig, hvad Samsung kommer til at kalde den store af de to varianter af Galaxy S8. Bliver navnet Galaxy S8 Plus, som den er gået under i techpressen de foregående måneder, eller bliver det Galaxy S8+?


Står det til evleaks, bliver navnet det sidstnævnte. Han har nemlig lækket logoet, der viser navnet frem. At det bliver Galaxy S8+ frem for Galaxy S8 Plus er måske ikke så overraskende med tanke på, at Samsung sidste år lancerede en Galaxy S7 edge+. Dog skal det siges, at Samsung også har for vane at lancere ”Plus”-modeller, senest Galaxy Grand Prime Plus for ganske få måneder siden.

Læs også: Avis lækker et hav af detaljer om Samsung Galaxy S8

Selv om de fleste detaljer, og efterhånden også en del billeder, af Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ er sluppet ud, må du fortsat væbne dig med en god portion tålmodighed, før Samsung officielt løfter sløret for topmodellerne. Det sker ifølge selvsamme Twitter-tipster nemlig først den 29. marts, hvorefter de to telefoner lander i handlen den 21. april.

Prisen på den 5,8″ “lille” Galaxy S8 ventes at blive omkring 6.449 kroner, mens den store Galaxy S8+ på 6,2″ kommer til at ligge på cirka 7.249 kroner. Begge modeller bliver nemlig omtrent 750 kroner dyrere end sidste års Galaxy S7 og Galaxy S7 edge.

Samsung Galaxy S8 og S8+: Foreløbige specifikationer

Dimensioner: 140,1 x 72,2 x 7,3 mm Galaxy (S8) og 152,4 x 78,5 x 7,9 mm (Galaxy S8+)
Skærm: 5,8″ (Galaxy S8) og 6,2″ (Galaxy S8+), AMOLED, QHD-opløsning, 18,5:9-format, kurvet skærm
Processor: Exynos 8895 eller Qualcomm Snapdragon 835
Lagerplads: 64 GB UFS 2.1, microSD (op til 256 GB)
RAM: 4 GB
Kamera: 12 megapixel, Dual Pixel-autofokus, f/1.7, genkendelse af objekter
Batteri: 3.000 mAh (Galaxy S8) og 3.500 mAh (Galaxy S8+)
Software: Android 7.1.1 Nougat med Samsungs tilpasning
Andet: 3,5 mm jack, USB Type-C-port, Bixby-assistent, DeX-system (desktop extension)
I butikkerne: 21. april 2017
Pris: Cirka 6.449 kroner (Galaxy S8) og cirka 7.249 kroner (Galaxy S8+)

Redaktionen har mere til sagen

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. mobilsiden gik et skridt videre. 8/2/2017 blev sagen bragt videre med nyheden Nye fotos kommer helt tæt på Samsung S8s lækre kurver – Du kan læse det videre forløb her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.