Skærmskifte på Galaxy Z Fold 3 er dyrt
For blot nogle dage siden præsenterede Samsung sine nye foldbare telefoner Galaxy Z Fold 3 og Flip3. Ikke så overraskende viste alle rygter, vi har hørt de seneste måneder, sig at stemme. Ifølge rygterne skal de nye foldbare telefoner være mere hårdføre end tidligere, og det er de også.
Z Fold 3 og Z Flip 3 er blevet mere robuste
Ulempen ved en smartphone med en foldbar skærm er jo netop, at skærmen er et svagt punkt. Derfor har Samsung gjort meget ud af at forbedre konstruktionskvaliteten i Fold 3 og Flip 3. Det lyder jo godt alt sammen, men selv ikke Samsung kan forhindre uheld, så man kan sagtens ende op med en foldbar skærm på Fold 3 og Flip 3, der er gået i stykker.
De to telefoner kommer med flere forbedringer af designet i forhold til tidligere modeller i serierne. De har en ny ”Armor” aluminiumsramme, der beskytter hængslet bedre. Ifølge Samsung er strukturen 10 procent mere hårdfør end tidligere. Den eksterne skærm og glaspanelet på bagsiden af Fold3 er begge lavet i Cornings hårdføre Gorilla Glass Victus.
Den foldbare skærm har en overflade i anden generation af Ultra Thing Glass, der er 80 procent mere hårdfør end sidste års. Telefonen har desuden IPX8-klassificering for vandtæthed. Flip3 har fået samme forbedringer af konstruktionen, altså eksterne paneler af Armor aluminium Corning Vitus, anden generation UTG-overflade og IPX8-klassificering. Udover den forbedrede hårdførhed, tilbyder Samsung en garanti på et år på Fold3 og Flip3. Hvis skærmen går i stykker i løbet af det år, bliver skaden erstattet under garantiens betingelser, uden at det koster brugeren noget.
Se også: Billig pris på Samsung Galaxy Z Flip 3
Skærmskifte kan blive rigtig dyrt – billigst med Care Plus
Det er muligt at erstatte en skadet skærm og Samsung udskifter dem selv. Men det kan komme til at koste dig dyrt. Især hvis garantien ikke dækker. Forudbestiller man en af modellerne, får man et gratis år af Samsung Care Plus. Den udvidede garanti koster 69 kroner om måneden og giver yderligere to års garanti udover den originale garanti. Man kan også betale på engang for to år, så koster det 1.390 kroner.
Reparerer man skærmen under Samsung Care Plus skal man betale en selvrisiko på 969 kroner, og Samsung skal til The Verge have sagt, at selvrisikoen dækker op til tre reparationer af skærmen per år.
Hvis den originale garanti ikke dækker dit uheld og du ikke har tegnet Care Plus. I så fald koster en reparation af den foldbare skærm på Fold3 op mod 3.000 kroner, mens en reparation af den foldbare skærm i Flip3 koster godt 2.000 kroner.
Hvis det er den eksterne, der er ude for et uheld, koster det 149 dollars at udskifte den på Fold3, mens den lille 1,9 tommer store eksterne skærm koster 99 dollars at erstatte.
Se også: Test af Samsung Galaxy Z Fold 3
Svært selv at reparere skærmen
En anden løsning er at reparere skærmen selv, så det kan man overveje. Man kan bestille delene online og selv forsøge at ordne telefonen.
Men det er ikke helt så enkelt med en foldbar telefon og især Fold3 og Flip3. Samsung har overfor The Verge fortalt, at skærmene er lavet af flere lag. Så der er en “pressure-sensitive adhesive” at håndtere.
Hvis man overvejer at købe en af Samsungs nye foldbare telefoner, er det nok en god idé at forudbestille den for at få Care Plus abonnementet til specialpris. Og et godt etui er et must.
Se også: Nyheder om Galaxy Z Fold 3