Slut med MagSafe? Apple-rygte vækker stor undren

Apple diskuterer internt, om MagSafe stadig skal være en fast del af iPhonens univers. En nyiPhone- topmodel kan blive den første uden de velkendte magneter på bagsiden.

Slut med MagSafe? Apple-rygte vækker stor undren

Siden iPhone 12 har MagSafe været en fast del af Apples økosystem. Nu forlyder det dog fra asiatiske kilder, at techgiganten overvejer at droppe magneterne i fremtidige modeller – men eksperter er ekstremt skeptiske.

Se også: Test af nyeste iPhones

Interne kampe eller tekniske begrænsninger?

Det er den kinesiske lækker “Instant Digital”, der har sat gang i rygtemøllen med påstanden om, at Apple internt diskuterer MagSafes fremtid.

Særligt den kommende “iPhone Ultra” nævnes som en model, der kan miste funktionen. Og det virker også ret sandssynligt, at det bliver tilfældet. iPhone Ultra er den første foldbare mobil fra Apple.

Med en tykkelse på blot 4,5 mm i udfoldet tilstand er der simpelthen ikke plads til de nødvendige magneter inde i kabinettet på den tynde telefon.

Se også: Her er de bedste iPhones

Hvorfor rygterne møder hård kritik

Selvom rygterne skaber overskrifter, er der flere grunde til at tage dem med et gran salt.

Det ville være et mærkeligt træk af Apple at fjerne en funktion, de netop har fået resten af branchen til at adoptere gennem den nye Qi2-standard.

Det virker ulogisk at opgive et enormt marked for covers, punge, holdere og opladere, som Apple selv tjener penge på gennem licenser.

At fjerne MagSafe ville kræve en helt ny måde at sikre korrekt placering på trådløse opladere, hvilket virker som et skridt tilbage for brugervenligheden.

Se også: Nyheder om mobilteknologi

En gentagelse af fejlen fra iPhone 16e?

Vi har tidligere set Apple eksperimentere med at fjerne magneterne, senest i iPhone 16e. Det mødte dog så massiv kritik fra brugerne, og Apple valgte at genindføre det i iPhone 17e.

Hvis Apple vælger at gøre MagSafe eksklusivt for de dyreste modeller, lige bortset fra iPhone Ultra, eller helt fjerner det for at gøre mobilerne tyndere, risikerer de igen at gøre livet besværligt for forbrugerne der allerede har investeret i dyrt tilbehør.

Se også: Disse 5 iPhones giver dig mest for pengene