Sony Ericsson W508 – ny prisbillig Walkman
En ny frisk walkman-model fra Sony Ericsson kommer på markedet i løbet af foråret.
Modellen W508 beskrives af producenten som en efterfølger til W380i. Derfor bliver det sandsynligvis en mobil i den billigere ende.
Mobiltelefonen minder i sammenklappet tilstand om en mp3-afspiller. Betjeningsknapperne play, pause, skip, next sidder let tilgængelig på fronten.
Som de fleste andre Sony Ericsson Walkmans har denne mobil også FM-radio med RDS.
Mange funktioner
Funktionslisten er ganske interessant.
Alle kendte Walkman-features som Shake Control, SensMe og TrackID er med i W508. Men også Gesture Control har fundet vej. Her kan telefonen mutes ved at bevæge hånden over mobilen (uden at røre den) – en funktion der også virker når alarmen skal sættes på snooze.
Er man ikke tilfreds med farven, medfølger et ekstra cover i salgspakken. Mobilen fås grundlæggende i farverne Metal Grey og Poetic White.
Kameraet er på 3,2 megapixel og 1 GB-hukommelse leveres på M2-kort. Internetopkobling sker via 3G og Turbo 3G.
Sony Ericsson W508 kommer på markedet i andet kvartal 2009. Prisen er ikke oplyst.