Sony regner med bedste salg af Xperia i årevis
I flere år har salget af Sonys Xperia-telefoner ikke genereret et overskud, hvorfor selskabet i de seneste kvartaler har omstruktureret ved at reducere driften og sænke omkostningerne. Nu ser det endelig ud til, at bestræbelserne lønner sig.
Sony meddelte fornyligt, at de har sendt 800.000 Xperia-smartphones afsted i årets andet kvartal.
Læs også: Sony Mobile bliver ét med producentens TV- og kameraafdeling
Salget af Xperia fordoblet i første kvartal
Selskabet forventer, at de kan offentliggøre den første årlige fortjeneste i fire år, når de i april 2021 kan offentliggøre regnskabsåret 2020 (april 2020 – marts 2021) og de økonomiske resultater. Flotte årsresultater vil især være imponerende i betragtning af COVID-19 og dens påvirkning på efterspørgslen over hele verden. Endnu mere imponerende er det, at Xperia-forsendelser er fordoblet kvartal for kvartal fra Q1 2020. Sony har ikke løftet sløret for, hvor stort overskuddet forventes at blive.

Til gengæld tyder det på, at Sony forbereder sig på, at smartphones i lav- og mellemprisniveauet bliver mere eftertragtede end high end-modellerne. Ifølge Sony forventer de, at denne overgang i efterspørgslen kun er midlertidig, og at deres flagskibsmodeller vil blive mere populære med tiden. Dog forventes billigere Xperia-enheder at udgøre en større andel af salget i 2020 og 2021.
Læs også: Test af Sony Xperia 1 II