Ugens rygter: HTC, Nokia og mange flere
Ugens rygter er domineret af HTC, der måske har fået afsløret deres 2009-portefølje, men generelt handler de fleste rygter om smartphones. Dell har vi ikke hørt fra i et stykke tid, men den amerikanske producent er nu tilbage med nye rygter.
– HTC tog alle overskrifterne, da deres portefølje for 2009 angiveligt blev afsløret i starten af ugen. Den talte over 20 modeller, hvoraf der er gået tidligere rygter om bl.a. Lolite. Ingenting er sikkert, men det kunne godt se sandsynligt ud.
– HTC-rygterne stoppede til gengæld ikke her. Senere er det kommet frem, at HTC vil komme med en topmodel i andet kvartal, der skal slå Palm Pre og iPhone 3G. Den vil køre på en blanding af Android og Linux.
– Motorola bliver ved med at være i problemer, og rygter fortalte om, at selskabet ville nedlægge yderligere 4.000 stillinger. Det er nu blevet bekræftet.
– Motorola vil ligeledes mindske antallet af mobiltelefoner i 2009, og til smartphones vil der udelukkende blive brugt Android. Det er ikke blevet bekræftet.
– Apple er ikke færdige med iPhones, og nu skal de angiveligt have bestilt hardware til iPhone Nano fra to forskellige chipproducenter.
– Apple vil ifølge en analyse også slå Nokia, når det gælder markedsandele inden 2013.
– Nokia har sine egne problemer at tænke på. Der er nemlig gået rygter om, at nogle N73-batterier vokser kraftigt med alderen. Det har den finske producent nu bekræftet, og indrømmer at forstørrelsen kan gå hen og fjerne pladsen til battericoveret.
– Nokia præsenterede også N79 Active i ugen, og nu går der rygter om, at den omtalte N79 i sort faktisk er Active. Det er ikke blevet bekræftet.
– Imens de nuværende producenter kæmper mod hinanden, forbereder Dell sig stadigvæk på et angreb på smartphone-markedet. De rygter blev genstartet i løbet af ugen, da der gik forlydender om, at Dell ville bruge Android eller S60 til deres mobilprodukter.
Videre om emnet
Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. 14/1/2009 pustede redaktionen nyt liv til historien med en nyhedsartikel med fokus på Analyse: Apple rykker fra Nokia inden 2013 – Historien kan læses her. Seneste højaktuelle stof om “Smartphone” finder du i denne spalte..