Vigtigt: Køb den rigtige HTC One

Når HTC One kommer til salg i Danmark midt i april, opfordres kunderne, til at købe den rigtige version. Se efter mærkningen.

Vigtigt: Køb den rigtige HTC One

Mange smartphones hedder det samme over hele verden, men der er ikke nødvendigvis tale om det helt samme produkt.

Forskellige konfigurationer og komponenter, f.eks. på grund af skiftende underleverandører samt justeringer og tilpasninger til enkelte markeder, gør, at forbrugerne ikke altid køber den helt samme telefon i de forskellige lande.

Konsekvensen ved dette kan være, at kunderne får en telefon, som på hardwaren ikke lever op til den specifikationsliste, der eksempelvis findes i det danske marked.

Ydermere kan netværkstilpasninger betyde at signalet på samtaler tabes, eller net-hastigheden er ustabil eller nedsat. Nogle vil måske få en telefon der ikke indeholder det korrekte sprog til markedet.

Baggrund: En Galaxy S III er ikke en Galaxy S III

HTC: Køb den nordiske version

HTC tager, som den første producent, konsekvensen af, at forbrugerne ikke selv kan gennemskue de differentierende udgaver, og indfører en mærkningsordning på den kommende topmodel HTC One.

 – ”Det er et vigtigt emne Mobilsiden.dk har taget op. Vi vil gerne have kunderne får den bedst mulige oplevelse af vores produkt. Derfor opfordrer vi til, at kunden specifikt spørger efter en nordisk HTC One i butikken. Den er nemlig tilpasset de netværk vi har i Danmark,” fortæller HTCs nordiske direktør Peter Frølund.

Han fortæller videre, at de snart er klar med et mærke som de forhandlere, der sælger den nordiske version, kan benytte i deres materialer, så kunden kan se forskel. Desuden vil der være en særlig ”Nordic certified” label på salgsæsker i vores markedsområde.

Problemstillingen med nordiske og ikke-nordiske produkter opstår, fordi nogle forhandlere parallelimporterer smartphones fra andre markeder, hvilket gør, at kunden i Danmark kan ende med en telefon, der ikke performer optimalt.

HTC One ligger i de danske butikker i midten af april måned.

Læs også:
– HTC One forsinkes i 14 dage
– Web-TV: Intet dansk indhold i HTC Blinkfeed

Web-TV: HTC CEO tror på succes

Mere nyt om Smartphone

Redaktionen følger op med den seneste udvikling. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 7/3/2013 blev fortællingen ført videre med en artikel der belyste emnet HTC One SV – 4G til folket (mobiltest) – Du finder den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..