Xiaomi 13 Lite imponerer i forhold til prisen
Når en telefon får den ekstra lille tilføjelse “lite”, så ved man, at der i bedste fald er tale om en mid end-mobil.
Det er også tilfældet med Xiaomi 13 lite, der til gengæld er flere tusind kroner billigere end de to andre telefoner i Xiaomis nye 13-serie.
Se også: Test af Xiaomi 13 Pro
Kraftfuld brugerflade
Den nye lite-model er drevet af Snapdragon 7 Gen 1, som giver et godt løft af ydeevnen i forhold til den Snapdragon 778G, der er i 12 Lite. Xiaomi har dog ikke opdateret RAM og lagerplads og bruger stadig LPDDR4X og UFS 2.2. Det er helt fint i en mellemklassemobil.
Der er to konfigurationer tilgængelige, 8/128 GB og 8/256 GB. Telefonen leveres med MIUI 14 fra start.
Lidt ærgerligt har den Android 12 fra start og ikke Android 13. Den skulle få to Android-opdateringer, så det betyder, at den får Android 14.
Se også: Test af Xiaomi 13
Kameraet tager gode billeder
Xiaomi 13 Lite bruger Sonys 50MP IMX766-sensor, som vi har set i en række premium-telefoner. Det tyder altså på, at kameraet er godt i telefonen.
Selfiekameraet på 32 megapixel har fået følgeskab af en 8 megapixel dybdesensor, der vil blive brugt til mere naturligt udseende bokeh-effekter på selfies.
Se også: Priser på Xiaomi telefoner
Udmærket skærm
Kigger vi på skærmen, så ser vi en buet 6,55 tommer AMOLED-skærm med Dolby Vision og HDR10+ understøttelse og som kan gengive 68 milliarder farver.
Den har en typisk lysstyrke på 500 nits, men kan presses op på 1.000 nits, så det er en ganske lysstærk skærm.
Opløsning på 2.400 x 1.080 pixel = fuld HD. Skærmen kører med 120 Hz opdateringsfrekvens og er beskyttet med Gorilla Glass 5. Der er også glas på bagsiden, men her finder vi ikke Gorilla Glass. Rammen er lavet af plastik.
Batteri og vandtæthed
Batteriet har kapacitet på 4.500 mAh og kommer med 67W understøttelse af kablet opladning. En fuld opladning skulle tage cirka 40 minutter. Der er ikke trådløs opladning.
Telefonen har en IP53-klassificering og er dermed modstandsdygtig over for støv og vandstænk – den kan altså ikke tåle at komme under vand, ikke officielt i hvert fald.
Pris og lancering
Xiaomi 13 lite er klar til salg i Danmark fra den 8. marts og får en pris på 3.999 kroner.
Hvor de andre to telefoner i 13-serien nok vil skræmme nogle væk på grund af priser op til 9.999 kroner, så ligner 13 lite til gengæld et godt køb.