Xiaomi 13, 13 Pro og lite klar i Danmark – se dansk pris

Xiaomi 13 og 13 Pro er lanceret til det danske marked og har det ypperste inden for kamera, skærm og brugeroplevelse. Se funktioner og dansk pris.

Xiaomi 13, 13 Pro og lite klar i Danmark – se dansk pris

Xiaomi 13 og 13 Pro blev lanceret tilbage i december til det kinesiske marked og nu er turen så kommet til det globale og dermed også det danske marked. Samtidig kommer der også en lite-version i 13-serien.

13 og 13 Pro er flagskibsmodeller, altså det ypperste man kan få inden for mobiltelefoner – det ser man både på specifikationer og pris. Lite-modellen er en telefon i mellemklassen.

Se også: Test af Xiaomi telefoner

Pris og tilgængelighed

Først prisen. Den almindelige model får en pris på 7.999 kroner, mens Pro-modellen får en pris på 9.999 kroner. Lite-modellen koster 3.999 kroner.

Det er altså i Samsung Galaxy S23 Ultra-prisklassen vi befinder os med 13 Pro. Begge telefoner er klar til salg fra den 8. marts.

Spørgsmålet er så, hvad man får for pengene?

Se også: Priser på Xiaomi telefoner

Funktioner og specifikationer

Man får store flotte skærme med høj opløsning, flotte farver og hurtig reaktion på tryk. Der er teknikker som LTPO til automatisk indstilling af skærmfrekvensopdatering for et mere flydende billede og bedre batteritid.

Der er den hurtige LPDDR5X RAM, UFS 4.0 lagerplads og Qualcomms Snapdragon 8 Gen 2-chipset.

Xiaomi 13 Pro har en tredobbelt 50MP-kameraopsætning på bagsiden med Leica-branding og der er tre gange optisk zoom. Tre gange optisk zoom er også kommet til 13’eren, men den har kun et 50 MP-kamera, de to andre er på 10 og 12 MP.

Batterikapaciteten er på henholdsvis 4.820 og 4.500 mAh og 120 og 67 Watt lynopladning for 13 Pro og 13. Begge modeller har 50 Watt trådløs opladning.

Både Xiaomi 13 og 13 Pro kommer med MIUI 14-brugerfladen, der er baseret på nyeste Android 13 og de får begge fire års Android-opdateringer samt fem års sikkerhedsopdateringer.

Læs meget mere om specifikationer og funktioner på Xiaomi 13 og 13 Pro.