Xiaomi 15: Kompakt kraftpakke med avanceret kamera og skærm

Xiaomi 15 ligner en perfekt kombination af ydeevne, design og funktioner i et kompakt format. Se funktioner og pris.

Xiaomi 15: Kompakt kraftpakke med avanceret kamera og skærm

Xiaomi 15 kombinerer kompakt design med kraftfulde funktioner, hvilket kan gøre den til et ideelt valg for dem, der ønsker en handy, men højtydende smartphone til en fornuftig pris.

Avanceret kamerasystem

Xiaomi 15 er udstyret med et trippelkamerasystem, der burde levere høj billedkvalitet på tværs af forskellige brændvidder fra 14 mm til 120 mm.

Hovedkameraet har en 50 MP Light Fusion 900-sensor og et Leica Summilux-objektiv med en ƒ/1.62-blænde. Det er specifikationer, der lover godt for lysindtaget og detaljerigdommen på billederne. Derudover har telefonen en 60 mm Leica-teleoptik med 50 MP-opløsning til præcise nærbilleder samt en 14 mm ultravidvinkel-optik til landskabsbilleder.

Fastshot-funktionen sikrer lynhurtig fotografering med en optagehastighed på kun 0,6 sekunder, hvilket gør det lettere at fange actionfyldte øjeblikke. Videofunktionerne er også i top, da Xiaomi 15 understøtter 8K-videooptagelse ved 30 fps og Dolby Vision-video i 4K ved 60 fps.

xiaomi 15

Se også: Find den bedste kameramobil

Klar og skånsom skærm

Xiaomi 15 har en 6,36-tommer CrystalRes AMOLED-skærm med en Fuld HD-opløsning og høj skarphed. Med en toplysstyrke på 3.200 nits sikrer den en skarp og tydelig visning selv i stærkt sollys. Til sammenligning har iPhone 16 Pro 2.000 nits lysstyrke.

Skærmen er TÜV Rheinland-certificeret for lavt blåt lys og flimmerfri teknologi, hvilket minimerer øjenbelastning ved længere tids brug.

Se også: Er Xiaomis telefoner sikre at bruge?

Batteri og HyperOS2

15 Ultra kommer med Xiaomi HyperOS2-brugerfladen trukket henover Android. Systemet inkluderer AI-værktøjer som AI Writing og AI Speech Recognition, AI Creativity Assistant, AI Image Expansion og AI Eraser Pro til redigering af billeder og video.

Xiaomi 15 er udstyret med et 5.240 mAh-batteri, der understøtter 90W HyperCharge og 50W trådløs HyperCharge.

Pris og tilgængelighed

Xiaomi 15 bliver lanceret i farverne sort, hvid og grøn med 12GB RAM + 256GB til en vejledende pris på 7.499 kroner. Der kommer også en variant i farven Liqud Silver (se billede øverst i artiklen), men umiddelbart kommer den variant ikke til Danmark.

Frem til 16. marts vil Xiaomi 15 blive solgt til en kampagnepris på 6.499 kroner. Du finder aktuelle priser på Xiaomi 15 her.

Perspektivering

Er Xiaomi 15 ikke en telefon for dig, så er der mange gode alternativer i prisklassen. For eksempel OnePlus 13, Samsung Galaxy S25 og iPhone 16 Pro.

Se også: Nyheder om Xiaomi telefoner